- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
74

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og spotsk — eller sentimental; og bestandig skriver jeg
et Ord for meget.

Men hvis jeg ikke skriver det Ord for meget, saa er
jeg ude af Stand til at sende det Brev; der er mig
absolut et Ord for lidet. —

Hvilken Tone skulde jeg forreseten bruge. Jeg ved det
ikke. Jeg kjender hende ikke. Istedetfor at benytte
Tiden til at lære dette Pigebarn at kjende har jeg gaaet
omkring og snakket om Sjælens Udødelighed. Existerer
der et dummere Dyr end et Mandfolk som forsøger paa
at opføre sig fornuftigt?

*



Er det min Engel, der vil advare mig? Eller min
Djævel, som frygter for, at jeg maaske dog for en Gangs
Skyld kunde komme til at handle resolut? — Eller er
det Tankeoverførelse? — Sikkert er det, at hvor jeg
kommer i denne Tid blir Ægteskabet recenseret.

— Maaske taler Ægtemændene bestandig om
Ægteskab, kun at man ikke lægger Mærke til det, før man
selv er deran? — ligesom gamle Ungkarle altid taler
om Selvmord... eller unge Ungkarle om det du véd, —
kun at man selv maa lide af de der Manier for at bli
opmærksom? –

Iaften spottede Jonathan og Dr. Kvaale omkap, værre
end nogensinde. Jeg blev ganske taus af Ubehag; nogle
af de mest karakteristiske Repliker skriver jeg op for
Romanen (eventuelt for et Drama: «Ægtemænd»?).

Dr. K. «Ægteskabet er i Almindelighed to Sygdomme
som slaar sig sammen for at frembringe en tredje ...
og en fjerde og en femte... en hel Familje af
Sygdomme. — Huslivet lugter bestandig Medicin.»

G. J. «At være gift vil sige: at være forpligtet til at
like Sødsuppe.» — «Den som vil gifte sig, han maa gaa
hen til en Chirurg og faa Finfølelsen udtaget.»

74

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free