- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
75

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dr. K. «Ja den som kan være brutal og ta
Fruentimmerne for hvad de er, og saa slænge dem væk naar man
er færdig med dem... men vi Mandfolk er saa svage
og sentimentale. Bestandig blir alle saadanne Forhold
for gamle. Vi kan ikke slutte mens Legen er god; vi
hænger fast, til det hele blir ækelt.»

G. J. «Manden foragter Kvinden, fordi hun er saa
legemlig. Hun er som en eneste nervøs Kjælenhed, der
klør efter Berørelse; hendes Kjærlighed er Drømmen
om denne skjæggede Mund som skal kysse hende, og de
senestærke Arme som skal klemme og kryste... hun
er bare Legeme. Et deiligt Legeme forresten! — men
en Mand blir dog til syvende og sidst kjed af den
Hvalpeleg.»

Dr. K. «For os er dette legemlige noget underordnet,
noget andenrangs, i Grunden noget ubehageligt, som vi
... befrier os for; vi længter tilbage til det høiere og
menneskeligere, — vort Arbeide.»

G. J. «Eller vor Dovenskab.»

Dr. K. «Ak ja. Men hun vil Pokker ikke være fri;
Hun vil bli der hun; hun liker sig der, hun; det er
hendes Element det!» (Smiler under dette ubehageligt,
spydigt-kynisk, med et fiffig-fornøiet Ansigtsudtryk,
som om han syntes han var vittig.)

G. J. «Ja, hun vil bestandig ha nok et Kys.»

G. J. (fortsættende). «En komisk Skabning er hun
forresten. — En ren Skoghulder; foran pen; men agter
... Vanskelig at tæmme; i tam Tilstand et Pragtdyr.
Særligt Kjendetegn: skjønnest paa Afstand.»

«Ikke desto mindre vil vi helst have hende nær,»
indvendte jeg.

G. J. «Ja vi foragter hende og tørster efter hende.
Flygter i det ene Øieblik ligesom Josef, der overlod
hende sin Kappe da hun vilde ha nok et Kys! og nok et!

75

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free