- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
81

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sparet, møisommelig tilbagetrængt Ærgrelse ... Gud,
hvad maa ikke denne snille nervøse Fyr allerede have
lidt af alle de Millioner Naalestik ... inden han kunde
drive det til en Skandale som den der, — ovenikjøbet i
en Ungkarls Nærværelse!

— Nei; det er bedst som det er. Jeg svælger
Forelskelsen, om det saa skal koste mig et kortere Ophold
paa Gaustad.

*



Det skal nok gaa. Jeg er stærkere end jeg troede.

Dybt inde i Sjælen, bag Bevidstheden, sidder hun jo;
bestandig; som en hemmelig Svie; men der maa hun
ogsaa bli. Og om i et ubevogtet Øieblik denne svære,
tunge Følelsesbølge kommer skyllende ind over
Bevidstheden som Havet, naar det bryder et Marsklands
Dæmninger, — jeg tvinger den tilbage og reparerer Volden.

— Og saa besøger jeg Mathilde. Sidder der og hører
paa hendes Snak, d. v. s. ikke saa meget paa den som
paa hendes sorgløse Stemme og den naive, barnlige,
vuggevisebløde Dialekt. Og hendes Latter, som der
ikke er nogen Understrenge i, ingen vibrerende,
efter-klingende Tone af gjennemkjæmpet Sorg, bare freidigt,
forvorpent Skøieri, bare tateragtig
Forbryderletsindighed. — Ja, hun har Humør, den ægte Jordbeboers
Humør, Vildmandens, det mætte, legende Dyrs
Humør, Zigeunerhumøret, medens vi tunge nordiske
Graa-veirssjæle egentlig bare hører hjemme i Himmelen,
eller, da vi vilde kjede os der som i et Frelsesarmé-Møde,
— i Nirwana.

Hendes runde, rødmussede Morelansigt med de smaa
blaa Skøierøine blir mig mangen Gang som hint Æble
paa Livsens Træ, om hvilket Gud sagde: det skal sgu
Menneskene faa bide sig i Fingrene efter... Ja ved alt
hvad der er mig helligt, der er Aftenstunder, da jeg

6 — Garborg III.

81

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free