- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
108

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dum, og har med sin Gudelighed og sit
Sjælesørger-væsen noget vist beroligende for trætte Nerver.

Jeg kan jo ikke lade være at erte ham lidt; citerer
Tolstoj for ham osv. Men Rabulisten i mig er temmelig
død. Jeg gider ikke. Det er jo det gamle Væv; hver
Konfirmant gjennemskuer det; Kritiken er for let;
Vitserne for banale. Derimod opdager jeg af og til, at
bemeldte Væv kan være smukt; og hvem løfter sin
Lanse mod et Feeri, en Tryllekomedie ? Kun høiere
Skolegutter gjør den Indvending: «men der gives jo
ingen Feer.»

Hvad der er smukt kan gjerne være Væv (maa være
Væv ? Sandheden er styg!); det har alligevel sin
Berettigelse.

*



Mathilde forfalder mer og mer. Hun véd hvor megen
Pris jeg sætter paa Illusionen; men saasnart hun slaar
sig løs, bærer det alligevel nedenunder Stregen med
hende.

Iaften var det ellers noget andet som forjog mig. Jeg
fik et Sentimentalitetsanfald og kunde ikke lade være at
spørge efter «Fanny» — «hun den smaa som har vist
sig her af og til, Datter af din Vertinde?» — «Aa, hun,»
svarer Mathilde henkastet; «hun driver det for egen
Regning nu, hun.» — «Hvilket? Hvad? For en
Regning?» — «Ja. — Der er jo mange Herrer som vil ha
dem i den Alder.»

Jeg blev taus. En Slags Rædsel eller Flauhed
overfaldt mig. Mathilde begyndte at snakke utækkeligt, og
for at stoppe hende spurgte jeg, hvad Forældrene
syntes om det der, at deres Datter allerede begyndte paa
den Vis. «Naa, de faar nok være glad til,» mente
Mathilde, «at Fanny ogsaa har begyndt at trække til Hus.»
Saa lo hun, slængte sit fednende Corpus henpaa mit

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free