- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
120

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mig lidt om Fanny. Jeg blev sentimental. Sad ved
Bryllupsbordet og lod, som jeg spiste, — svælgede og
svælgede paa Graaden, den gamle Ungkarls bitre Graad.

— Selve Vielsen greb mig. De er dog ikke saa dumme,
disse gamle Greier. Gamle, hyggelige Sven Brun talte
enfoldigt og vakkert; og selve Vielsesformularen er
skjøn. Naiv, trohjertig, gammeldags tilforladelig. De
gamle Sprog fra Genesis klinger som Barndomsminder,
som en stille, hellig Røst fra fjerne Tider, fra Fædrene,
fra gamle, vise Fædre. Det siges alt saa hjertelig
oprigtigt, saa faderlig strengt og mildt; man blir stille og
rørt og ren i Sindet. «I dit Ansigts Sved skal du æde
dit Brød ... Torne og Tidsler skal den bære dig ...
indtil du bliver til Støv igjen; thi af Støv er du taget,
og til Støv skal du vorde. — Med Smerte skal du føde
dine Børn; og din Attraa skal være til din Mand, og
han skal herske over dig.» Det er Gud Fader som taler
ned fra det høie Chor, roligt, skjæbnesvangert,
uigjen-kaldeligt. Med et Slags Forargelse tænkte jeg paa, at
den vesle moderne Nutidsdame af en Brud kanske stod
deroppe og mukkede i sit stille Sind mod den fædrene
Visdom ... disse fladprammede Nutidsmennesker med
deres Mangel paa Religiøsitet er jo ikke til at udholde.

Saa faldt Orgelet ind, alvorligt og blødt, ærbødigt
svarende paa Guds høie Tale. Sjælemillioners Sang,
Aarhundreders Sang, Fædrenes Tro og forsonet
resignerende Livsforstaaelse bølgede frem og fyldte
Hvælvet med enkle store Akkorder. Jeg følte mig løftet og
ren; en mægtig og mild Sindsbevægelse fyldte mit
Bryst; alle Sorger og plagsomme Tanker stod udenfor,
langt udenfor, og blev fremmede og smaa, —
underlige, dumme Vanskabninger og Smaadjævle, som blev
borte; forsvandtes. —

Jeg vil gaa i Kirke af og til — især i den katholske.

120

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free