- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
134

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frk. Berner er sædvanligvis med, og jeg befinder mig
som i en tryg, brav Familjekreds. Vi taler om Musik og
Literatur. Præsten har en literær Smag som for Tiden
ikke mishager mig; han paastaar, at det i den norske
«profane» Literatur bare er én læseværdig Forfatter,
nemlig P. Chr. Asbjørnsen. «D. v. s. rent privatim
sværmer jeg egentlig mere for Welhaven og Moe,» tilføier
han; «men hos dem er det maaske det religiøse Drag
som er mig saa særligt tiltalende.»

Jeg faar ham ikke ind paa Hypnotisme og Spiritisme
og den Slags Ting; han bøier af i gamle Spøgelse- og
Præstegaardshistorier, som egentlig ogsaa er vel saa
interessante, og som desuden har hele det Skjær af Poesi
over sig, som disse moderne Ismer i saa høi Grad
mangler. Jeg siger til mig selv: ogsaa i Overtro har de
gamle Fortrinnet.

— Der mangler hele Tiden bare én Ting, d. v. s. der
er et Hul i Kredsen... Den fjerde i Laget er nok med,
men altfor aandeligt —

7f

«Vi skal ikke laste Forstandstiderne,» sa Løchen idag
paa sin forsonlige Maade; «de trænges; de har sin
bestemte og nødvendige Plads i Udviklingen. De klarer og
renser og øver en Kritik, som paa alle Omraader, ikke
mindst paa det religiøse, er af Betydning. Men du kan
ha Ret i at de ikke netop er saa interessante; de
udmærker sig jo ved en vis Tørhed; derfor kommer ogsaa
Tilbageslaget, Følelsens, Hjertelagets Tilbageslag eller
Gjenfrembrud i de store Renæssancetider — om jeg faar
Lov til at bruge det Udtryk i den Forbindelse. De Tider
altsaa, da Menneskene lever mere helt ud, ikke bare med
Tanken, men med sit hele Væsen. At ogsaa Religionen
i de Tider kommer mere til Ære igjen er naturligt nok,
aldenstund Mennesket jo ogsaa er et Væsen der har Be-

134

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free