Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De gamle har Ret. Der er intet i Virkeligheden som
man kan bygge paa; Magt, Ære, Rigdom, Glans, alt er
Makulatur; og Kjærligheden, Kvinden, fy til Helvede!
Altsaa bygge sig et Drømmerige, hvor der er Evighed
og Fred. Bygge sig en Kirke.
Jesus Maria, bed for os!
*
(Mod Aften — oppe i Skogen. Søndag.)
–Stilhed. Ikke en Lyd. Kun af og til, langt borte,
hendøende Bjeldeklang, baaren hid af Luftdrag.
Lys, fredelig, hellig Stilhed; Søndagsstilhed.
Et Ekorn hopper ubekymret op ad en Træstamme;
sætter sig paa den nederste Gren og smatter.
Solen daler. Rødt, varmt Lys over Liernes dybe
Saftgrønt; blegt Solguld skyllende ind mod gule
Furustammer. Lange, blaa Skygger lægger sig over Vandet og
Dalbunden.
Jeg blir saa velsignet stille; hører kun af og til mit
Hjerte slaa. Og saa denne fjerne Tone som bæres hid
en enkelt Gang, — en Efterklang, en Gjenklang —
maaske af en Lur, eller af en Lokken. Hvem véd hvad
det kan være for en friskt rødmende Sæterjente som
gaar der oppe og lokker paa sine Kjør. Maaske Huldren.
Skjønt nu om Sommeren ligger vel hun længer ind
tilfjelds.
Solen synker mer og mer; blegere og blegere skyller
dens Guld ind over Verden. Skyggerne blir længere,
dybere; Stilheden saa stille, at man maa holde Pusten.
«Der er i Skogen en dunkel Lund,
hvor Alferne ere tilhuse.
Husk, der maa du gaa med lukket Mund!
Selv Nøkken derinde lader kun
sagte sin Harpe bruse ..
*
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0153.html
