- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
152

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Velsignet at være kommen løs fra Pinebænken for
en Stund.

’ Daglig og bestandig de samme Indtryk — det er det
som gjør vanvittig. Det er Draaben som stadig, stadig
falder mod ens Isse — med ubarmhjertig regelmæssige
Mellemrum. Jeg er bleven hudløs paa Sjælen. Bestandig
de samme Gader, Pladse, Mennesker, Udsigter... de
saarede mine Nethinder, blev i min Hjerne til stadigt
gjentagne Naalestik.

Denne rene, frie, rolige Natur svaler mit Sind som et
koldt Omslag. Alt er mig behageligt; selv de
fantastisk-klædte Bønder holder jeg af; de kontrasterer saa
velgjørende mod Kristianiatorsken. Og deres Sprog —;
uendelig finere og renere og mere aristokratisk klinger
det mig end dette brw-tale Østlandsmaal; — jeg er endnu
Vestlænding nok til at høre den hæse Raahed i den
«Viken’ske» Sprogtone. — De tørre, brægende
Bureaukratstemmer, som fører den dannede Konversation i
Kristiania Saloner, kan ogsaa i Længden trætte
Taalmodig-heden ud af et Øre, der har musikalske Fordringer.

Om det er Fjeldluften eller alle de «nye Indtryk» eller
den nødtvungent indskrænkede Brug af Alkoholica —
nok er det; jeg er roligere. Jeg plages ikke saa
bestandig af de samme Tanker. Og jeg har Modstandskraft.

Jeg kan virkelig gaa omkring og tænke paa andre
Ting. Uden særlig Anstrengelse. Og naar hun kommer,
jager jeg hende hjem igjen med hendes Feiekost af en
«Ægtemand».

Naa, naturam furca... Om Natten er det værst. Jeg
drømmer at hun har giftet sig af Fortvivlelse; at hun
lever flot for at glemme sit Ægteskab; at hun pludselig
en Dag ser at det ikke gaar; rømmer fra det hele; flygter
tilbage til den eneste hun holder af; reiser efter mig;
med Jernbane til Kongsberg, med Skyds til Hitterdal;

152

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free