Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
banker; et Ægteskab er vel alligevel det bedste man
kan finde paa til Beskyttelse mod Evigheden, der mørk
og kold som en Oktobernat vil synke ned over en
omtumlet Sjæl i Vildmarken.
*
–Næsten for korrekt? Næsten for udadlelig?
Intet som er gaadefuldt; intet som sætter Fantasien i
Bevægelse ... en brav, dannet, hæderlig, velopdragen
Dame; intet videre.
«Havfruen» fra «Folkedybet» var mig for lidet
huslig; denne-her er det kanske for meget. Jeg kunde ikke
nævne min Hovedpine uden at faa en Opskrift paa et
Husraad; ikke ymte om Nerver uden at paadrage mig
Anvisninger paa kolde Bade og et regelmæssigt Liv. Jeg
ser mig i Aanden som Ægtemand med kolde og varme
Omslag baade her og der, og blir meget betænkelig.
Og hendes Idealer af huslig Lykke ... Fred og Ro, The
og Smørrebrød, Aftenposten og Grød tilkvelds; «og man
bør jo vænne sig til at lægge sig tidlig» ... Uf ja.
— Og saa ikke længer ung. Lidt ubestemt Hudfarve;
paa Overgangen til at graane.
Intet ungt og rundt og mygt og sig-udviklende længer.
Alting saa færdigt. Saa afsluttet. Herefter ingen andre
Udsigter end til det overfærdige, det knoklede. Den
lange, sørgelige Opløsningsproces.
Intet friskt Pust længer. Ingen Vaar. Ingen
Forjættelser.
Det er saa underlig trist.
Al mulig Agtelse for alle mulige gode og udmærkede
Egenskaber... Men den Magt som førte Eva til Adam
og sagde: elsk hende! — har ikke havt Tanke for de
udmærkede Egenskaber. Kun ét absolut Krav nedlagde
han i Mandens Bryst: ung, ung maa din Søns Moder
være!
*
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0165.html