Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samvittighed — Feighed. Feighed nemlig. Hele
«Moralen» er lavet af sky, rædde Fyrer som ikke turde løfte
et Slør... og saa af Herrer i min Alder.
— Aa vi Æsler og Æslers Sønner. Der er en Tid da
man kunde være lykkelig; da man har Illusioner, varmt
Blod, friske Nerver og Hjerner — alle Betingelser for
at nyde fuldt og helt, give sig helt hen i Øieblikkets
Rus, føie Saligheder som er mere værd end al
Methu-salems Ærværdighed. Men saa kommer Moralisterne.
Vogt dig! Tænk paa din Helbred! Tænk paa
Alderdommen! Leve gammel for at dø ung! — Og den unge
Stymper, der allerede af Naturen er sky nok, mister
alt Mod. Lukker sig inde paa en Hybel og fantaserer.
Og sukker. Og har Samvittighed.
Nu er det for sent. Nu kan jeg græde over den spildte
Naadens Tid. Saadant forstaar man altid først bagefter.
— I den Grad er jeg «ældre», at de unges
Naragtighed allerede begynder at ærgre mig. Jeg forarges, føler
mig krænket i min Blufærdighed, sittlich entrüstet.
Pebersvendgalde, Gammelmandsnag! Jeg ækles ved at
se alle disse Smaakunster, al den Løgn og Tyvagtighed
og lystne Nederdrægtighed de udvikler, disse unge
forlibte, for at slippe bagom en Dør eller hen i en Krog og
klemme sig ind til hinanden... De er istand til at
for-raade sin bedste Ven, sin Far, sin Mor, paa Ære og Liv,
for i et Øieblik at kunne snables med fugtige Snuder
eller hviske hinanden i Øret ækeltkjælne Ord. Jeg
kjender alle de Kneb; og naar jeg ser deres Øine, mens de
hemmelig pønser paa letfærdig Svig, da er disse Øine
som Tyves Øine ... gule, syge; akkurat som Øinene paa
en Kleptoman, naar han har fornummet Skimtet af en
Sølvske. —
— Naar Fanden blir gammel, gaar han i Kloster. Fælt
rimeligt; hvad skulde Stymperen ellers ta sig til?
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
