Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsammen den samme Taage med Skygger i. Naar man
ikke længer kan drive det til en Forelskelse, blir der
tilsidst bare én stor Opgave igjen: at kvæle Gispen. Det
gjør man altsaa bedst ved Hjælp af Alkohol; ved
Champagnen blir man sogar livlig. Gjør Vitser og snakker
Literatur. Naar man endelig har faaet Dampen helt op
kanske, er Historien forbi. Man følger den uundgaaelige
ældre Dame hjem, holder sig skadesløs for den tabte
Aften ved en eller anden større Dumhed; vakler saa
træt og ækel hjem til sin Hule ved det første eller
andet Hanegal.
Og naar man kommer hjem, er alt koldt og øde og
tomt og mørkt, som Ulvens Hi, som Uglens Hule. Ti
Gange heller en Gardinpræken; den vilde i ethvert Fald
ende med et Kys. Og selv den sinteste Gardinpræken
betyder jo kun, at der er nogen som har ventet paa en,
at der er nogen for hvem ens Leben und Treiben har
Interesse, et Menneskehjerte som tager Del i ens Liv...
Aa, denne evige Rædsel og Gru: at være allesteds
fremmed. –
–Nu er Klokken fem. Godnat, Verden. Udenfor
begynder det alt at lyde Skridt. De lykkelige Mennesker.
De har sovet helt siden Klokken ti og skal nu hen at
bestille noget. Noget nyttigt, noget som der er Mening
i. Aah! den som var Fabrikarbeider. Væmmelige,
modbydelige Væsener er vi, vi Samfundssnyltere ...
Gaa og læg dig, for Fanden —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
