- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
189

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

selv givne. Jeg véd ikke hvem der har skabt mig, men
jeg véd, at den der skabte mig, han forudbestemte mig
i alle mulige Henseender. Han satte det og det bestemte
Forhold mellem Evne og Vilje, mellem Lyst og Kraft;
han lagde mig i Blodet de og de Drifter af den og den
Styrke, og til Herre over disse Drifter satte han et Jeg
som havde netop den og den bestemte Evne til at
koncentrere sig i en Beslutning.

Saa satte han Mekanismen i Gang; og jo mer den
gaar, desmere blir den hvad den var anlagt til. Det som
fra først af var svagt, slides og blir svagere; desto mere
overmægtigt blir det som fra først af var stærkt. Og
skjævere og skjævere gaar det hele, indtil endelig en
Fjær springer, eller en af Axerne.

Ikke med min bedste Vilje kan jeg forandre de
Grundforhold der konstituerer Individet G. Gram; min «Vilje»
er nemlig selv afhængig af disse Grundforhold. At være
Gabriel Gram vil sige: ikke at ville være noget andet
end Gabriel Gram. Jeg ser mine Mangler; men ved disse
selvsamme Mangler er ogsaa min Vilje bestemt; den
kan altsaa ikke ville udover dem. Ved stærke
Suggestioner kan den drives til at gjøre et Forsøg; men
Udfaldet blir: de samme Feil i nye Former. Den omvendte
Slyngel er og blir en Slyngel; kun øver han nu sine
Slyngelstreger i Guds Navn.

Hvis jeg fra først af er saa sygelig anlagt, saa
disharmonisk i Grundsystemet — i Nerver, Hjerne,
Rygmarv, Ganglier —, at alt blir mig Lidelse; hvis jeg
altsaa fra først af mangler Grisens og Filisterens rolige,
gudhengivne Sind, — saa kan jeg ikke bli Filister eller
Gris, hvor gjerne jeg «vilde»; til syvende og sidst er
jeg nemlig ikke istand til at ville det. Jeg kan beundre,
jeg kan misunde Georg Jonathan. Men ville være ham
— det kan jeg ikke.

189

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free