- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
190

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og saa blir Livet for mig Lidelse — med alle mulige
Forsøg jeg maatte gjøre paa at «indrette» mig.

— «Lidelsen er ogsaa Nydelse,» siger Jonathan; «den
er for Livet, hvad Saltet er for Maden!» — Det kan
gjælde for den sunde, hvis Lidelser altsaa hverken er
særlig dybe eller synderlig varige, —- forbigaaende, mer
eller mindre voldsomme Uveirsbyger, der bare gjør det
paafølgende Solskin saa meget skjønnere. Men det
gjælder ikke for den, hos hvem Lidelsen er det normale.
Ikke for den der er saaledes anlagt, at han bare kan
nyde Glæden negativt, d. v. s. føler Savnet naar den
svinder, men ikke Lykken naar den er tilstede; ikke for
den altsaa, hvis Liv oscillerer mellem Kjedsomhed og
Savn. For ham er Lidelsen ikke Salt til Maden, men
Malurt i Bægeret; den er ikke blot bitter i sig selv,
men forvandler ogsaa Glæden til Bitterhed.

«Et rimeligt Forhold mellem Glæde og Smerte», naar
Smerten = Smerte og Glæden ogsaa = Smerte! Er det
ikke mærkværdigt at et voxent Menneske kan sige sligt?

XXI.

(Nytaarsdag 1887.)

Dette evige Einerlei. Det afvexlingsløse,
begivenhedsløse Graat-i-Graat som gjør, at jeg gaar og plager mig
med mine Dumheder fra igaar og iforgaars, fordi der
aldrig hender noget som gjør Skille, sætter Punktum og
Finale og nyt Kapitel, gir Absolution og Forglemmelse
for igaar og iforgaars ved at tvinge Alverden til at
tænke paa noget nyt! Jeg kan forstaa, at man gaar hen
og begaar et Mord for at bringe i Forglemmelse den lille
Taktløshed, hvori man gjorde sig skyldig forleden Dag;
og mer end en Gang ønsker jeg Verdens Undergang, forat
mine Dumheder kunde gaa tilgrunde med det samme.

190

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free