Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjerteliv; laver ømme Fornemmelser for at opnaa tre
Oplag; stryger det bedste og oprigtigste han vilde ha
sagt for at faa Forlægger... Af slig en Slavekaste
vokser intet Aristokrati.
Bønderne? — skulde være de eneste. Det er
kongeligt at eie Jord, være Selvhersker over selv det mindste
Stykke af Planeten; og de gamle Storbondeslægter er
det eneste hertillands, som har noget af Adel ved sig.
Men ... allerede er Jorden Handelsvare. Og
Fremtids-menneskene drømmer om at gjøre Jorden til
«Fælles-eiendom», hvorved Grundlaget vil være trukket helt
bort under dette eneste Aristokrati der skulde kunne
tænkes.
Men «Ungdommen»... er de endnu ikke fuldt
udviklede Løitnanter, Embedsmænd, Kunstnere og
Proletarbønder ...
«Fremtiden» er en fæl Forestilling. Fabriker og
vel-staaende Arbeidere. Verden fuld af oplyste, velnærede
Smaaborgersjæle, som spiser, drikker og forplanter sig
videnskabeligt.
Jeg vil ikke være med. Jeg vil simpelthen ikke.
XXXV.
Fin de siécle, fin de siécle. Fin de la culture
euro-péenne.
Svartnævede Proletarer styrter Vendomesøilen,
brænder Notre-Dame, bryder ind i Louvre og forvandler med
flinke Hammere Venus fra Milo til Puksten. Madeleinen
omgjøres til et Arbeiderbal-Lokale; Tuillerierne til et
offentlig Suppekjøkken. Triumfbuen rives ned og
erstattes af et tidsmæssigt, storartet, universelt cabinet
d’aisance, hvorpaa pranger med store Bogstaver: Liberté,
Egalité, Fraternité; entrée 5 centimes.
230
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
