Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xxxvn.
Det hellige Alterens Sakramente. Hvad der er ved
dette Udtryk som fortryller mig? — Guds Blod i den
gyldne Kalk funkler for mine Øine som Rubinregn i en
Solbølge.
Det dybe, hede Purpurblod; denne fremsprudlende
Kilde af det evige Livsvæld. Jeg vilde bade min Sjæl i
det dunkle Dyb, og opstige deraf ren og frisk og ung,
som Gudinden af det skinnende Havskum.
— Jeg gaar til Løchen. Jeg skrifter for ham og faar
den store Forladelse. Og nyder... det hellige Alterens
Sakramente.
*
(Søndag Aften.)
En skrækkelig Vinter. Hvert Øieblik glider jeg
tilbage i disse Brændinger som vil suge og sluge mig.
«Vilje». Hvad er Menneskets Vilje? Pastor Løchen
sagde i sin Studenterpræken idag, at hvis den ikke har
et «levende» Centrum, saa flyder den fra hinanden i
indbyrdes stridende Drifter og Lyster, og Mennesket
driver paa Verdens Vover som et "Skib uden Ror; den
Forklaring er kanske den rigtigste.
Ogsaa en Idé kan være Viljecentrum i en Sjæl; men
ikke for den hele Vilje — paastod han —, kun for en
større eller mindre Del af den. Derfor kan saadant et
«idealt» Menneske være stort og beundringsværdigt fra
den enkelte Side set, medens det til de andre Sider ofte
ligger hen som et Vrag, et værgeløst Bytte for Vind og
Vover. Kun noget personligt kan være en
Menneskesjæls «centrale Centrum». —
— Ja, ja; noget personligt; en Kvinde eller en Gud!
Alle Abstrakta er døde. Selv Buddhismens dybe Filosofi
strækker ikke til — naar Viljen er brudt. «En lam eller
værkbruden er lige nær, om man forklarer ham Gangens
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0238.html