- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
242

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Idé —: da vi kan se Produktet, saa existerer Produktet;
men da vi ikke kan se det producerende Princip, saa er
der intet producerende Princip, ihvorvel Produktet uden
det producerende Princip absolut ikke kunde existere!

Jeg har i Bund og Grund aldrig troet paa det der.
I Bund og Grund har jeg altid tænkt mig «Døden» som
en Overgang; tænkt mig at jeg skulde leve videre, svæve
om med de drivende Skyer og de susende Vinde, flytte
om fra Klode til Klode og se nye Syner og nye
Sandheder ... Sjælen har den umiddelbare Vished om at den
ikke skal dø.

*



Energier og Bevidstheder, disse høieste og mest
sluttede Tilværelsesformer, Skabningens Tinder,
Skabningens Forklaring og raison d’étre, — de skulde ophøre,
blive borte, flyde ud i intet og alt, naar selv ikke det
usseligste Støvatom kan tilintetgjøres? — Noget
bundløst Vrøvl er det.

Eller min stakkels Doktor, denne stærke Mand i et
usselt Legeme, en rig, dyb, fin Sjæl som bortgjemt i en
uanselig Ham neppe fik begyndt at leve ...

Hvad sagde Fanny? — og hos hende var det
Intuition —: «der maa komme en anden Del af Romanen.»
— Jeg tror mer paa dette barnlige Udbrud af
umiddelbar Følelse end paa fem hundrede Professorer der
fornægter hvad de ikke kan lugte.

–Kjære, ulykkelige Ven, hold dit Ord. Du véd

at jeg endnu er nervøs og svag; følg mig ikke ...

*



Jeg droges af en uimodstaaelig Rædsel; jeg maatte
se ham. Han var skrækkelig.

Absolut ikke til at gjenkjende. Ansigtet skummelsort,
indfaldent, med aabne, stirrende Geléøine; Munden
gabende; Næsen brudt; et idiotisk Angstsmil stivnet

242

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free