Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henning. Det skal dii ikke le af, Paulsen. Det er
det høitideligste ved hele Affæren; og i Morgen blir han
adlet. Julius Hoffmann von Snydenstrup; klinger ikke
det bra?
Omby. Aa jo saamænd.
Henning. Den som kunde forstaa sine
Medmennesker ret paa denne Klode. Dette her kommer De
altsaa og fortæller mig. Mir nichts, dir nichts; ikke
Flor om Hatten engang. Paulsen er nyraget som en
Brudgom: Ombys hvide Tænder ler med Rotteglans
under den røde Bart. O Storhed! O Fatning! Det er
aldeles ubegribeligt!
Omby. Indignationen kan være ganske ægte,
tænker jeg, om den ikke bæres udenpaa som et
Ordens-baand.
Paulsen. Min Indignation faar sit bedste Udtryk
gjennem de Ord jeg nys udtalte: vi har intet andet at
gjøre end at begynde forfra igjen.
Henning. Begynde forfra igjen ? Ja men kjære,
betænk. Der kommer en ny Advokat og forsyner os med
nye Snydeskafter! — skjønt Himlen véd, at de vi nu
har annammet vil vare os ud og lidt til.
Paulsen. Der er Fremskridt ogsaa i det moralske,
Henning.
Omby. Jeg tænker det, jeg, at naar de gamle Guder
ryger af Pinden, saa er det for at vi yngre skal faa
Anledning til at vise, at vi er af et andet Skrot og Korn.
Henning (pludselig fortvilet. Stamper i Gulvet,
haster sig i Stolen ved Arbeidsbordet, gjemmer
Ansigtet i Hænderne og hulker).
(Et Øiebliks overrasket, forlegen Taushed.)
Paulsen (gaar hen og lægger Haanden paa
Hennings Skulder. Ikke uden Rørelse).
.327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
