Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Opfattelse af
Historieskrivningen
at i agt tage, nemlig at forplante Troen ved Lærdom,
Levnet og kraftige Persvasioner; thi Kongen selv,
saasom lian en passant var bleven Christen, saa
holdt han ikke nødigt at bruge mange (konferencer
og megen Vidtløftighed, men reysede fra en Province
til en anden, spurdte Folk med Kaarden i Haanden,
om de vilde være Christne, hvilket sandeligen er vel
den meest compendieuse Maade at omvende Folk paa,
men ikke at omvende dem vel og ibrsvarligen".
Herpaa beror det, at Sagnkoriger og Oldtidskonger hos
ham fremtræder som Konger i moderne Forstand. Alle
hans Konger ligner hinanden som Kongerne i
Kortspil. Valdemarus den Anden, Victoriosus
er ham en Konge af samme Grundbeskaffenhed
som de samtidige. Herpaa beror ogsaa hans
Mangel paa Evne til at give et sandt Billede af
Middelalderen. Middelalderen var katolsk, og han ser
den i det Lys, hvori den kommer til at staa for ham
som rationalistisk Protestant, der nærer særlig Afsky
for Katolicismen. Han tvivler ikke paa, at Paverne og
Prælaterne har været bevidste Bedragere, og han er
med sin forstandige Forkærlighed for Middelvejen,
"det store Medium", kold overfor Middelalderens
Lidenskab og Begejstring.
Holberg havde de højeste Forestillinger om en
Historikers Kald og Værdighed - "en Historie er et af
de vanskeligste Verk> nogen kan foretage sig" - og han
betegner, som bekendt, et gennemgribende Fremskridt i
den danske Historieskrivning. Paa en Tid, hvor tørre
Aarbøger paa den ene Side, vidtløftige Opregninger af
Enkelthederne i Kronings- og Begravelses-Ceremonier
paa den anden hertillands endnu kunde gælde for
Historie, slog han igennem med sin høje klassiske
Aandsdannelse, sin gennem-ibrstandige Synsmaade,
sin Overskuelighed og sin Fortællekunst.
Han gendriver da ogsaa ivrigt den Paastand, at
Hukommelse og Læsning skulde være nok til at danne
Historikeren; der ud-fordres endnu "Skiønsomhed
og Reflexioner". Det gælder dernæst om Saglighed;
beundringsværdig er den Historiker, af hvis Værk man
hverken kan se, hvilket Folk han har tilhørt, eller
af hvad Religionsbekendelse han var. Historikeren
maa intet indføre, som er det, han fortæller,
uvedkommende, ikke heller pynte for stærkt paa
Stilen. Englænderne finder Smag "udi uordentlige og
forvirrede Skuespil"; men, hedder det ægte klassisk,
"Historiens største Zirath er Simplicitet". Historiens
Hovedformaal er ikke at fornøje, men at undervise
"og at være et Speil, hvorudi man af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
