Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbek
203
v
og falde i sit Løb med en anden ung Pige gennem en
Stue, hvortil Døren stod aaben! Han vil netop til
at le, da hun i samme Øjeblik staar ved hans Side og
rødmende siger: Lange! ler De af mig, saa snakker jeg
efter Dem. Han glemte sin Lyst til Latter. - Trods
sin fristende Færdighed havde hun Godhed nok til ikke
at fremstille Træk, der kunde nedsætte Nogen. Hendes
Satire var uden Nag, om end ikke uden Braad. Hun
spøger selv med sin satiriske Tilbøjelighed: «De véd
jo vel,» siger hun, «at vi hverken spare Fader eller
Moder eller Barnet, hvor mildelig det end smiler
i Moders Skød, og for os maa Alting være Herholdt»
(o: holde her). Uafladeligt lod hun i sin gode Tid
sit lystige Lune spille vekselvis i Samtaler og i
Breve; hun har undertiden en Overgivenhed som et
ganske ungt Barn. Man læse hendes Beskrivelse i
et Brev fra 1805 af hendes og Broderens Plan om at
besøge Mynster i Spjellerup. Ingen tror, siger hun,
at de to Kujoner tør paatage sig Sligt; thi Hule
(Broderen) har «pænnedød.». aldrig kørt før og øver
sig stærkt deri ved at staa og holde i et til Vinduet
bundet Sejlgarn; men hun har besluttet at de, ankomne
til Kjøge, skal udgive sig for et Par Slagtere fra
Kjøbenhavn, der er tagne dertil for at se paa Stude.
En egen Form af hendes satiriske Tilbøjelighed var
hendes Lyst til at give alle Mennesker Øgenavne og
til overhovedet at danne sig et kun for de Indviede
forstaaeligt Kunstsprog. Bakkehuset blev ved denne
hendes Egenhed et Sted, der ikke kunde behage Nogen,
som ikke forstod Spøg, og det at forstaa Spøg er jo
altid en af Adkomsterne til det gode Selskab. Iøvrigt
indeholder naturligvis et vilkaarlig! Kragemaal i og
for sig, som det hyppigt bruges i spidsborgerlige
Familier, intet Genialt. Men man tager næppe fejl,
naar man i Fru Rahbeks utrættelige Omdøben sporer
et Træk af hendes frie Aands Trang til at rive de
Mennesker, hun kendte, ud af den spidsborgerlige
Virkelighed, i hvilken de dagligt med Titel
og Uniform hørte hjemme. For Titlen gav hun dem
spøgefulde Navne. Saaledes muliggjorde hun, at det
paa Bakkehuset, som Fru Gyllembourg paa hint klassiske
Sted i <Extremerne» lader Palmer sige, kunde gaa til
«som i Himmeriges Rige, hvor Rang og Rigdom Intet
gælde, og at Menneskene der blev vejede efter ganske
andre Regler end i den øvrige Verden. » Enkelte af
hine Øgenavne kan endnu den Dag idag anerkendes som
godt grebne; saaledes antyder Ordet «Den Spanske*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
