Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Schack
Staffeldt
indtil den Dag kom, da han som Den Døende i hans Digt
udbrød
Hellige Alaand! herude vil jeg modtage det sidste
opgive det sidste Aandedræts Viften. End engang jeg
drikker dybt af dit blaa, altid omvendte bundløse
Bæger, af hvilket du gyder Dagen og Duggen.
Schack Staffeldts Navn er nuomstunder, skønt kendt
og anset, for den store Læseverden ikke mere end
et Navn. Han har ikke manglet enkelte begejstrede
Talsmænd. I x\aret 1820 skete et plumpt Forsøg paa
at forherlige ham i et Flyveskrift Natur og Kunst
(af H. Marius Svane og A. Algreen-Ussing) ved den
smagløse Tilegnelse: -Schack Staffeldt. Helliget
vorde dit Navn!» I Ære er hans Navn blevet holdt,
men folkekære blev hans Digte ikke derfor. Efter
hans Død blev hans Navn af Heiberg spillet ud
mod Oehlenschlager, hans Dybsind forherliget, hans
filosofiske Alvor og Dannelse prist, hans rent lyriske
Begavelse fastslaaet. Han fik lidenskabelige Beundrere
som Kaalund, han fik endog Efterabere som en vis
Deichmann, hvis Digte kun indeholder Efterklang af
hans. Men lige upopulær var og blev han. Det ligger
i hans Evners Art. Han stod som halvt udansk ligesom
udenfor den inderlige Sammenhæng, der knytter den
danske Poesi til det danske Væsen og den danske
Natur. Og dog er han knyttet til begge.
Man tænke paa en af hine Maaneskinsnætter, af hvilke
den danske Sommer aarligt har fem eller seks, en
Sommernat ved Sundet, fortryllende ved det røde Skær
over Havet i Nord, lys af Maanestraaler, duftfyldt,
varm endnu af Dagens Sol, med en ren blond Luft,
der kvæger Lungerne og beruser sødere, inder-ligere
end \7in, en af de Nætter, i hvilke Kvinden føler
Savn og Manden Attraa, og i hvilken Hjærtet langt
mere end Sanserne sniægter.
Saa ofte jeg mindes Schack Staffeldt, falder en
saadan Nat mig ind. Dens Skønhed er Skønheden hos ham,
thi for ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
