Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Bredahl (1784–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Hvid Bredahl
429
strengen for Ringer-Lisbeth. Undertiden hjalp han
hende med Graverarbejdet. Han stod da gerne nede
i Graven og kastede den løsrevne Jord op med en
Skuffe, hvorved stundom en Knokke eller en Pandeskal
fulgte med, og det gav da Anledning til besynderlig
humoristiske Samtaler mellem Kærlingen og ham,
under hvilke han har gjort Graverkarlenes Gerning
fra Hamlet, men ført Hamlets eget Sprog dertil.
Da han var ung Student, vovede han sig som ivrig
Skøjteløber en Dag for langt ud paa den kun let
islagte Sorø Sø og faldt igennem. Nogle Drenge raabte
til ham: «Hvem var det som faldt i?» - «Det kan jo
være Jer det sømme, hvad jeg hedder, naar I ikke kan
hjælpe mig,» svarte han tilbage. Fiskeren Jappe kom
til med Redningsredskaber. Bredahl raabte til ham:
«Lad det fare. Jappe, husk, I har Kone og Børn! Mig
ligger der ingen Lav paa.» Men Jappe reddede ham,
og næste Dag løb Bredahl igen paa sine Skøjter.
Han nærede i al Stilhed en ulykkelig Kærlighed,
som synes at have angrebet ham haardt, og skrev i
al Stilhed Sørgespil og Spottedigte, lige angst
og undselig for at Nogen skulde vide om det
sidste som om det første. Under Fejden mellem
Baggesen og Oehlenschlager tog han Parti mod
Tylvtens Medlemmer. Han skrev en skarp Satire over
Oehlenschlager, Søbekaalen, som dog aldrig er bleven
trykt. Senere vakte Heibergs og Hertz’s Optræden som
Formens Riddere hans Uvilje, og han har skrevet en
tung Parodi paa Fra Gyllembourgs Hverdagshistorier.
Da han begyndte sit Værk Dramatiske Scener, uddragne
af et ældgammelt Haandskrift, frit oversatte efter det
Kyhlamske, levede han imidlertid langt fra Kjøbenhavn
og uden literære Forbindelser, 1820 giftede han sig
med sin Broders Enke, og kor efter at han var bleven
Familiefader, mistede han ved en Vens Upaalidelighed
hvad han ejede, maatte derfor stadig kæmpe for sit
Brød.
«Jeg var Naturens Søn,» siger han, «forsaavidt et
Adams-barn kan være det i vort 19de Aarhundrede. Jeg
var en vældig Jæger og en farlig Mand for Skovens
vilde Dyr og Himlens Fugle og tilbragte mangen
Vinternat under aaben Himmel, naar Dagen tyktes mig
for kort for min Færd.»
Saaledes siger Bredahls Sotto om Simber:
Du var Naturens Barn. Som vilde Drenge Vi fore
glade om i Skovens Løvsal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
