Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
J. L. Heiberg
hvem hans Stilling forpligter til altid at møde
vidnefast med to Gefrejdere i Hælene. Naar han
spadserer stoltelig, som var han sin egen Herre,
paa det ene Fortov, saa smiler man i stille Til lid
til, at hans to Venner nok befinder sig paa det
andet Fortov, og at den tilsyneladende Frihed kun
er et Skin. Kører han
7 vx
<^
i Droske og konverserer nok saa venskabelig to Herrer,
der sidder ligeoverfor, da smiler man, fordi man
slutter, at det er de stakkels Vidner, hans ham
paanødte Livsledsagere, med hvem han underholder
sig. Det er Afhængigheden, som morer. Hos Klister er
den dobbelt. Meget af det mest Komiske hos Moliéres
Personer kan betegnes ved Ordenp malgré lui, og meget
af det Lat-terligste hos Holbergs ved Ordene udi egen
Indbildning; disse Udtryk betegner nemlig det Komiske
henholdsvis i Viljen og i Viden. Klisters Forhold til
Hummer er Vennen imod sin Vilje, til Malle Elskeren
udi egen Indbildning.
Fra det Øjeblik af nu, da de to -bliver til tre, og
de tre til én, som der staar om Elverpigerne, vokser
det Latterlige som en rullende Snebold. Der synes at
være en Magnetkraft i Klister. Han sammenligner sig
selv med en siamesisk Tvilling, med en Kalv med to
Hoveder. De tre Pesoner danner som et stort Dyr med
seks Ben, der maa gaa ind, og ud af Døren sidelænds
som en Krebs. (Motiver heraf: de skal vaske sig
sammen, sammen ind, da Malles Tøj bliver tørret). Sit
Højdepunkt naar det Latterlige, hvor Heiberg sætter
endnu en fjerde Person i Forhold til de tre, i
Scenen, hvor Hummer frier til Henriette. Ikke nok
med, at han frier i tvende Vidners Overværelse, som
for at have det vidnefast, at han faar en Kurv, men
Heiberg fører Sagen i den Grad ud i den yderste Følge
af Forudsætningen, at da Hummer knæler, maa Klister
lægge sig dobbelt ved Siden af, og Malle saa længe
staa med krumme Knæ, saa at Pigebarnet med Rette kan
sige, at hun ikke véd, hvem af dem der er Frieren. Her
er da det Latterlige blevet ikke blot farceagtigt men
rent pantomimisk - et overordenligt og usædvanligt
Fortrin; thi saaledes bliver det ikke blot aandeligt,
men aldeles sanseligt, haandgribelige øjensynligt.
Lystspillet har to Yderligheder; den første er det
Fjæle-bodsagtige: Personerne slaas, falder over
deres egne Ben, uddeler Ørefigen o. s. v.; dette
er grovt og for Børn. Den anden Yderlighed er den,
at det Latterlige bliver ganske usynligt, lægger sig
for Dagen alene i Ord, i Samtale, i Konversation;
dette er fint, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
