Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg .
495
er den selvgyldige Aand, Verdensaanden, der gennem
den kaarne Kunstner - som derfor kaldes beaandet -
frembringer det udødelige Værk.
Ja dette er endog det Dybe, det til Grunden Skuende
ved Sagen i Modsætning til den dagligdags Opfattelse,
der i Mennesket, dette blotte Gennemgangsled, ser det
første Ophav. Derfor hos Heiberg aldrig en Baggrund
af Tidsalderen, hvori Kunstneren lever, som Folie
eller som Modsætning (se f. Eks. i hans Prosaskrifters
femte Bind Afhandlingerne om Bellman og om Cervantes)
aldrig heller en Fordybelse i det Sjæleliv, af hvilket
Kunstværket udsprang. Man ønskede og savnede i Datiden
ikke sligt.
Ja endnu længe efter den egenlig Hegelske Tid holdt
denne Betragtningsmaade af Aandsværker sig her i
Danmark. Man gennemlæse Brøchners ypperste Arbejde
om Filosoflens historiske Udvikling, og man vil se,
at Personerne kun fremtræder som Tilfælde, der oplyser
visse almene historiske Loves Gyldighed.
Heibergs Anseelse steg umiddelbart efter hans Død til
sin største Højde. Al Uvilje, alt Had, der af private
eller politiske Grunde havde været rettet mod den
Levende, forsvandt eller forstummede, og tilbage stod
den store Skikkelse, den store Velgører og Opdrager,
hvem Ungdommen skyldte sine første dybe Indtryk
af filosofisk Tænkning og literær Kritik, Digteren
af saamange lystige og enkelte dybsindige Poesier,
den vittigste Mand af alle danske Mænd, lyrisk og
skarpsindig, fornem og forvoven, altid overlegen,
den fødte Sejerherre i enhver aandelig Strid.
Vi Yngste tilbad ham og anbragte hans Byste paa de
rygende Kakkelovne i vore højtliggende Kamre.
Vi troede især paa ham som Tænker, som Æstetiker. Vi
vidste vel, at han var begyndt romantisk som Lærling
af Tieck; men han stod ligefuldt som Forstanden i vor
Literatur, han, der havde spottet Ingemann, bekæmpet
Grundtvig, fældet Hauch og som endelig var den store
Bedømmer og Vurderer af Oehlenschlager.
Skønt hans gamle Modstander Hauch havde Landets eneste
æstetiske Lærestol inde, var Heibergs Æstetik endog
Aar efter hans Død ubetinget sejerrig og herskende
ved Kjøbenhavns Universitet. Allerede Stridstbrholdet
til Sibbern gjorde R. Nielsen tilbøjelig til i Heiberg
som Tænker at se ikke en underordnet eller dog mindre
selvstændig Begavelse men «en Stjerne af første Rang»
og <den Hegelsk-Heibergske Æstetik» foredroges paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
