Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
503
paa Skødet; det er den personificerede Glæde
over Livet, og denne er et Element i Salighedens
Som. man ser, kommer Rembrandt i Rubens’ Lignelse
her med i Saligheden, om end ad en noget verdslig
Omvej.
Poetiken er den i enhver Henseende betydningsfuldeste
Del af den Heibergske Æstetik.
Grundinddelingen er her den ikke nye eller
ejendommelige i Lyrik, episk Poesi og Drama. Ikke
desmindre er der ved denne Grundinddeling noget meget
interessant, noget i saa høj Grad forbausende og
paafaldende, at det satte mig for min Del, vel omtrent
i mit nittende Aar, i en Sindsbevægelse, der rystede
alle mine æstetiske Begreber som et Jordskælv.
Der er nemlig her denne simple Omstændighed at mærke:
Heiberg gaar i sin Poetik ud fra Lyriken som det
Umiddelbare, medens den episke Poesi i hans System
svarer til Refleksionen. Men da Hegels Forelæsninger
over Æstetik ikke længe efter at Heiberg havde
skitseret sin Lærebygning, blev udgivne, viste det
sig, at Hegel gaar ud fra Epopeen som det Umiddelbare,
medens Lyriken hos ham betegner dets Ophævelse. I
Aaret 1860 fik en ung Student begge Fremstillinger
i Haanden paa én Gang, og opdagede, at for Hegel var
Lyriken, for Heiberg Epopeen det Reflekterede.
Ungdommen kan næppe nutildags begribe, hvad Indtryk
dette maatte gøre paa en dengang ungdommeligt
stræbende Aand.
Den dialektiske Metode var Hegels Opdagelse. I et
halvt-hundred Aar var den bleven prist for Europa
som Filosofiens Metode, den eneste sande. Den var
Himmelnøglen, den var Redskabet, med hvilket man
naaede Sandheden, ikke en ringe, relativ Sandhed,
med den absolute, ubetingede, altomfattende.
Vi troede paa denne Metode. Vore Lærere, R. Nielsen,
H. Brøchner - hvor meget de end fjernede sig fra Hegel
- priste den, brugte den, havde ingen anden. Vi selv
forsøgte i al Ydmyghed at tvinge og tugte vor Tanke
til at kunne tumle den - min første Afhandling (i
Æstetiske Studier) er tænkt og skrevet i Trilogier
efter den; Metoden var ufejlbar; det var den, som
blev staaende, selv naar Systemet faldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
