Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Hertz
533
Kjøbenhavn, forelsket i hende formedelst den Verden
af Grunde, der gør, at man elsker Emilie. Tante
(Begrebet: Tante) vil i sin Forargelse over, at Alfred
i sin Tid paa Ballet som Emilies Beskytter slog en Søn
af Geheimeraad Lillie paa Øret, spærre ham Adgangen
til Huset; men Edvard, Kammerjunkeren, der ikke aner,
hvilket Puds han her kommer til at spille sig selv og
sine Forhaabninger, indfører Bejleren i Familien og
skaffer ham Pladsen som Nr. 14. Første Akt sluttes.
I anden Akt rykker Alfred hurtigt frem* til Nr. 1. Vi
ser Kammerjunkerens frugtesløse, dernæst Alfreds ulige
heldigere Bejlerforsøg. I Tillid til sin Indflydelse
hos Slægtningene, sin nye Uniform og sit diplomatiske
Talent gør den slemme Gentilhomme de la chambre et
Forsøg paa at sværte Alfred ved ufordelagtig Tydning
af hin famøse Historie paa Ballet. Forgæves: Alfreds
hele Væsen har talt for ham. Hvorledes skulde den,
hvis Vest er hvid som Uskyldigheden, hvis Frakke
utilknappet som Ærligheden og Aabenheden, hvis
Silkehat blank og skinnende som Æren, hvis Manerer
de netteste, hvis Ridt det dristigste, hvis Tale
den forelskede juridiske Kandidats ligefremme og
dannede Sprog, hvorledes skulde han være et Menneske
uden Sæder? Emilies Fader, Emilies Moder, Emilie
selv oprøres ved Tanken; Tanten tvinges til Tavshed,
Kammerjunkeren fjerner sig, og to glade Hjærter banker
paa hver sin Side af den uplettede hvide Vest.
Fra den ældste Tid har man været uenig om, hvorvidt
der gives noget Nyt under Solen; senere synes der
at være opnaaet Enighed om, at der ikke gives noget
Nyt bag Lamperækken. Men selv om man én Gang holder
dette for givet, er der visse smaa Omposteringer, som
Digterne gerne kunde foretage, fordi de vilde bringe
nogen Afveksling ind i Kostymeringen. Kammerjunkerne
er blevne den nyeste Komedies Jøder; man synes
at være kommen overens om, at denne Stand er
den til Ofring mest eller udelukkende egnede,
ligesom man allerede længe har stemt overens i at
se Studenterstanden omgivet af en Straale-krans som,
hver Gang den begynder at lyse mattere, paany bliver
snydt i et lille enakts eller toakts Lystspil og
saaledes genvinder sin tabte Glans. Hostrup har, skønt
Studenterdigter, opgivet denne Bestræbelse; turde der
ikke være Grund for vore øvrige Digtere til at følge
hans Spor, og til, istedenfor vedblivende at hakke paa
visse faatallige, magert forsynede Stænder, man ikke
selv tilhører, engang at slagte, den fede Kalv? Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
