Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Ludvig
Bødtcher
aldrig et Spring i Tanken eller i Billedet, som
f. Eks. uafladeligt hos Hauch, der formaar at
forvandle sig til Folkevisedigter, saasnart han
vil. Aldrig skjulte Antydninger, dunkle Lignelser
som i Hauchs rørende Dyvekes Sang.
En Strofe som den oven anførte:
I Bølgen svømmer med Dødens Mod Den Fisk, som med
Angelen leger, De gøde mit strømmende Hjerteblod I
Kongens forgyldte Bæger
var ganske utænkelig hos Bødtcher. Saaledes taler
Lidenskaben, saaledes taler Fortvivlelsen, men
ikke han. Aldrig kunde han uden nogen Overgang
stille Billedet af Fiskens Fangst hen ved Siden af
Billedet paa Dyvekes Undergang, allermindst naar
dette Billede paany var saa sammensat som her, hvor
det siges at man fyldte Kongens Bæger med hendes
Hjertes Blod. Bødtchers Haand skælver aldrig, hans
Tunge stammer ikke, han har ingen Patos. Men han
har en smeltende Melodi. Det er ikke saa meget Sang
som Nynnen: han skyer det Fuldttonende. Det er ikke
en rigt harmoniseret stigende og aftagende Fylde af
Vellyd men et ganske ejendommeligt musikalsk Paiiando,
halvt Tale, halvt Sang, med den fineste Velklang. Man
læse f. Eks. disse to Strofer:
Mod Aften samme Dag, da gik fornøjet Paa
Solskins-Vejen fra en landlig Gaard Letklædte Jomfruer
med hlottet Haar Og spejdede med Haanden over Øjet. -
Og der hlev spøget kækt - man var jo ene - Og drillet
lidt - Kusinerne var med - Men Ingen kunde blive rød
derved, Thi Solen rødnede den hele Scene.
Hvor er det fortalt! saa simpelt og dog saa
sikkert. Eller man læse følgende Brudstykke:
Hvor er Maria? er hun inde? -
Ak, ti! jeg ser det Hele alt.
Der staar den Lille jo og græder;
Den arme Smaa
Har alt sin Sørgekjole paa
Af Moders gamle brune Klæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
