- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
68

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - III. Opdragelse og Undervisning. Demokrater, Socialister, Fritænkere. De Dannedes Tvangsvalg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 Indtryk
fra Polen

andet end umiddelbar eller middelbar Tvangsafstaaelse
af Kapitalisters og Jordegodsejeres Rigdom til
Bedste for Staten! Men oversæt dette paa Polsk! og
det bliver, som Forholdene for Tiden og for lange
Tider er, umuligt Andet end Tvangsafstaaelse af polske
Rigmænds Ejendom til Bedste for den russiske Stat. Men
hvad den russiske Stat én Gang har bemægtiget sig, det
kan man sige, man har set. Der skal en stærk Tro til
at mene, dette paany vil komme den polske Menigmand
til Gode, naar man lever i en By som Warszawa, hvor
der ingen Kommunalbestyrelse er, men hvor Kommunens
Skatter gaar lige til St. Petersborg og kun for en
yderst ringe Del anvendes til Byens eget Bedste.

Det Eneste, den polske Socialist faktisk kan gøre,
er da det at ophidse Arbejderne mod Arbejdsgiverne,
vække deres Utilfredshed og forlede dem til Strejker,
der næsten altid ender med Nederlag. Da der saa at
sige aldrig vælges og aldrig kan stiftes et virkeligt
Parti, er enhver socialistisk Handling i større Stil
umulig, ganske bortset fra dens nedbrydende Virkninger
for den polske Folke-Ejendommelighed.

Et lignende Hensyn som det, der burde forbyde en
tænkende og omsigtsfuld Polak at stille sig paa
de polske Socialisters Side, selv om han ellers
heldede til en socialistisk Lære, maa hindre ham i
at skænke den fritænkerske Gruppe i Polen sin fulde
Samstemning.

Man kan være saa god en Europæer som Nogen, afsky
alt det Fædrelanderi, der som Nationalindbildskhed
alene fordummer, og dog betragte en rig og værdifuld
Folkepersonligheds voldelige Udslettelse som en Ulykke
for hele Europa.

For mig staar det som om i Polen alle andre
Spørgsmaal maa underordnes dette første og vigtigste:
Nationalitetens Bevaring. Men paa en Tid som denne,
hvor det er ubetinget forbudt at oprette polske Skoler
eller at give Bønder og Smaa-borgere nogensomhelst
national Undervisning, vilde en omfattende fritænkersk
Agitation, der oversavede den katolske Tro, tillige
oversave den polske Nationalfølelse. Vistnok gives
der i Posen protestantiske Polakker, og rundt omkring
i det russiske Polen talrige unerede Menigheder,
der (tiltrods for at deres Præster er gifte og deres
Forbund med Rom er løsere end de romerske Katolikers)
føler sig ganske som Polakker; men dette er saaledes
i Kraft af en nedarvet Skik. Et i den store Befolkning
allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free