Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VI. Eliten. Aandsaristokratiet i Polen og i Rusland. Det russiskes Grundinteresse moderne. Berøring med de officielle Krese. Ustadighed og Uberegnelighed. Familiedramer. Russiske Aristokrat-Typer. To Strømninger i russisk Aandsliv; Europæere og Slavofiler. Det russiske Tvangsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
369
tykke Overskæg, mere og dybere forelsket I ham, end
rimeligvis nogen Pariserinde har været. Han gør en
Rejse til Paris alene for at forskaffe sig en bestemt
Udgave eller en bestemt Autograf.
Overbevisninger udenfor det Literære og Kunstneriske
har han ikke mere. Men han har indenfor dette Omraade
sin russiske Begejstring som Lidenskab, optagende ham
helt, ud over al Forstand midt i hans Forstandskulde.
Det alment Slaviske i ham opdages let. Ved skarpere
Iagttagelse og Sammenligning opdager man alt det
særligt Russiske. Der findes i Polen en fremragende
Adelsmand, som hører til ganske samme Menneskeart. Han
er elegant, kold, klog og dog paa enkelte Omraader
begejstret. Denne Polak og hin Russer, hvem det
for Enhver, der kender dem begge, ligger nær at
sammenligne, er lige glimrende, men Polakken er mere
forfængelig, Russeren mere ligefrem nydelseskær. Der
er i Polakken en Rest af ridderlig Overlevering,
som Russeren har rystet af. Den russiske Blaserthed
gaar dybere end den polske og levner paa samme Tid
Plads til mere Kraft Polakken frembyder en svag Side
ved sin polsk-dilettantiske Lyst til at udmærke sig
paa alle Omraader; Russeren er af haardere Malm. Det
polske Ideal er og bliver Gratie, det russiske Kraft.
Stiller man nu de to typiske russiske Karakterer,
der her er skitserede, sammen, saa vil man bemærke,
at de, hvor forskellige de end er, har det tilfælles,
at deres Ungdoms Forhaabninger og Bestræbelser er
blevne knækkede af Forholdene, saa de nødtvungne
er blevne mindre Mænd, end de var anlagte til,
forhærdede, praktisk-haandfaste Personligheder,
ude af Stand til at virke frugtbringende for andre
end sig selv, og underholdende deres Idealer som man
nærer en uskadelig Særhed.
De to Strømninger i det russiske Aandsliv, som
straks er enhver Iagttager paafaldende, Retningen mod
Vesteuropa, Hanget til at forplante og videre udvikle
almeneuropæisk Kultur, og Retningen indadtil, den
nationale. Selvfordybelse med fjendtlig Holdning mod
«Hedningerne* vesterpaa, er tydeligst personlig-gjorte
i Czarer af stor historisk Betydning som Peter den
Store og Nikolaj I, to russiske Grundtyper.
Gaar man tilbage i Tiden, saa genfinder man begge
Ejendommeligheder forenede i de gamle moskovitiske
Czarer Ivan III og Ivan IV, den Frygtelige, af hvilke
især . den sidste er mærk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>