Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og Katkófs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Betydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel politisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre og indre Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland .
377
rindelse. Alexander I aabenbarede i sin Regerings
første Afsnit en næsten moderne Aand; han optraadte
som en oprigtigt fri-hedskærlig Mand; han elskede sin
Tidsalder, saa ned paa de reaktionære Legitimisters
Færd, havde en Tidlang været Napoleons Beundrer,
vedblev længe at ville Frankrig det vel og gik om
med Planer til at genoprette Polen. Det syntes,
som om under ham Czarvælden som alt andet i Europa
vilde menneskeliggøres, og som om Folkets Stemme vilde
blive hørt. Saa under det mægtige Tilbageslags Modstød
mod den franske Revolution og Kejserdømmet var det
to Ikke-Russere, Piemonteseren Joseph de Maistre og
Franskmanden Bonald, der formede den Reaktions-lære,
som sejrede rundt om i Europa, som Ruslands Doktrinære
med Lidenskab tilegnede sig og som let bearbejdet af
dem blev Czartronens nye Fodstykke.
Den i Rusland nu raadende Tilstand er da hverken
Resultatet af en tusindaarig Stillestaaen eller
af en jævn men altfor langsom og stærkt forsinket
Fremadskriden mod det Bedre eller af en i lange
Tider uafbrudt fortsat Tilbagegang i Kultur. Den er
frembragt af en nu 25aarig Reaktion, stedse styrket
paany ved Opstande og Mordforsøg.
Ikke at det skorter paa god Vilje ellerJA1 vor
paa højeste Sted. Man lader overalt, i alle Krese,
Alexander III’s Karakter vederfares Retfærdighed. Man
véd, at han kun vil se hæderlige, retskafne Mænd om
sig, man kender hans Harme over den Bestikkelighed og
Bedragelyst, der under den sidste russisk-tyrkiske
Krig strakte sig helt op til den øverste Hærledelse
og havde saa stor en Del i Felttogets ugunstige
Forløb. Man indrømmer med andre Ord, at han er
en Hædersmand; men det var en stor Mand, en stor
Regent, som i dette Øjeblik behøvedes paa Ruslands
Kejsertrone. Det er maaske et daarligt Tegn, at et
Folk behøver store Regenter; et Land som Holland eller
Schweiz behøver vistnok ikke nogen. Men det er værre
ikke at have en stor Hersker, naar han udkræves.
Man anerkender redebon Kejserens Dyder som
Privatmand. For første Gang i Aarhundreder, for første
Gang overhovedet rimeligvis afgiver han Eksemplet paa
en Indehaver af Ruslands Trone, om hvis Forhold til
det andet Køn selv onde Tunger ikke har det mindste at
berette. De Mænd som de Kvinder, der har beklædt den,
har til alle Tider været berømte for deres erotiske
Vidtløftigheder. Kejseren synes Mønstret paa en Ægte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
