- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
419

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
419

enhversomhelst Autoritet, og Riepin henrykte ham
ved sin vovede Malemaade. Fra 1868 af var Kramskoj
berømt. Han, Akademiets gamle Fjende, blev da selv
udnævnt til Medlem af Akademiet. Langsomt blev
han nu mere og mere Kolorist. I 1876 skriver han
fra Paris, at han hidtil kun har tilbedt Formen;
nu begynder han at forstaa, hvad Malerkunst er. Han
bliver en Forguder "af Velasquez: «Alt er blegt og
ubetydeligt i Sammenligning med ham. Han maler med
sine Nerver. Indtrykket er knusende; det er det eneste
Ord derom.»

Kramskoj døde i sit Kald. Idet han i 1887 malte den
kejserlige Livlæge Raucfafuss’s Portræt, tabte en
Pensel og bøjede sig efter den, faldt han om død paa
Stedet. Ingen Anden har malt den russiske Race i de
forskelligste Aasyn som han.

Hans Elev Riepin, Ruslands nulevende største Maler,
er Især bleven berømt ved nogle historiske Malerier,
det af Czarevna Sofia efter at Peter den Store har
stødt hende fra Tronen, og det meget omtalte: Ivan
den Frygtelige, kastende sig fortvivlet over sin
Søn, som han i Raseri har myrdet med et Slag af sin
jernpigbeslagne Stok. Dette sidste er et mesterligt
Billed og fortræffeligt malt. Man kan næsten lugte
Blodpølen.

Det er dog ikke disse Malerier, der er ejendommeligst
for Riepins Evne. Det er dem, i hvilke han har
gengivet sin Samtid. Der er i dem en simpel Styrke, en
dyb og ægte Alvor og en henrivende Inderlighed. Riepin
har fastholdt det i streng Forstand moderne Rusland
paa Lærredet. Derfor betegnes hans Billeder i enkelte
Krese som Tendensmalerier, radikale Malerier. Hos ham
genfinder man Typerne af Samtidens unge Intelligente
Mænd, af de kvindelige Studenter med det korte Haar
og det kloge Blik. Han har malt Burlaki, der slæber
Barker op mod Strømmen paa Volga, og beundringsværdigt
er Udtrykket i de forvorpne eller resignerte Ansigter
hos disse bøjede, svedende Arbejdere med de spændte
Muskler under de hullede Pjalter. Han ynder Æmner som
Rekruttens Afrejse, det simple, dagligt forekommende
Optrin: den unge Mands Bortrivelse fra Familien og
Hjemmet, eller som Den Forvisles Hjemkomst, et ved
sin Simpelhed uendeligt gribende Billede. Man glemmer
ikke det Blik, hvormed Moder og Søster forbausede,
halvt forskrækkede, endnu ikke glade, stirrer paa
den udtærede unge Skikkelse l de daarlige Klæder,
der stilfærdigt skrider ind gennem Døren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free