Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 Indtryk fra
Rusland
nordiske Sange, men Grundpræget i det slaviske
Heltedigt er dog helt forskelligt. Det er for det
Første udpræget personligt. Vi kender ikke Digterens
Navn, men hans Væsen staar meget klart for Læseren,
rigt som det er paa Begejstring og Pietet. Han taler
i sit eget Navn,’ staar som Enkeltmand inde for sine
Ord, har Bevidstheden om en personlig Skrivemaade,
der er mindre højtflyvende og fantasirig end de
af ham ellers beundrede ældre Seeres og Sangeres
Fremstillingsvis. Man føler dernæst, at hans Kærlighed
til Digtekunsten ikke er mindre stærk end hans
Beundring for de samtidige Fyrsters Bedrifter. Det
er, som han udtaler det, hans Agt at frigøre sig fra
den poetiske Overlevering, han vil ikke fra sine
Forgængere laane «de gamle Ord». Af Bylinerne kan
vi se, hvad han dermed har ment. Der findes i dem
ganske som i de homeriske Digte en staaende Stab af
Tillægsbetegn eiser. Bjergene er altid graa, Havet
altid blaat, Solen altid rød. Jorden er vor Moder,
den fugtige Jord. Man løber altid paa sine hurtige
Fødder, tager altid den Anden ved hans hvide Haand
osv. Den ubekendte Digter har øjensynligt villet
optage saa Lidet af den Art som muligt. Ikke desmindre
træffer vi hos ham visse genkommende Talemaader, der
øjensynligt er en Arv, som at drikke Don ud med sin
Hjelm, at hidse ti Falke paa en Svanehjord, at saa
Jorden til med Menneskeknokler, og visse bestandigt
tilbagevendende Betegnelser som Vsevolod, den vilde
Tyr, Falken Igor og hans Søn Falkeungen m. il. Som
Menneske er Digteren af Igors Hærtog langt blødere
i sin Følelse end Forfatteren til selv de mildeste
af Eddas Heltedigte, Sangene om Helge. Den Stil,
i hvilken hos ham Jaros-låvna udtaler sin Længsel
efter den i Krigen fraværende Igor og sin Frygt
for den Elskedes Liv, staar Ingeborgs saa smægtende
Klage hos Tegner nærmere, end den staar Sigruns Savn
af Helge i Edda. Og en ganske særegen Tiltrækning
faar det hele Følelses- og Naturliv, som den navnløse
Digter udbreder for os, ved den storladne Barnlighed,
med hvilken Samlivet mellem Mennesket og Naturen
er opfattet og skildret. Hele Naturen ængstes,
da Igor tiltræder sit ulykkelige Ridt til Don:
Solen formørkes, Natten stønner, Dyrene hyler i
Forudfølelsen af den truende Fare. Baade Jaroslåvna og
Igor paa deres Side tiltaler Vinde og Floder som var
de Mennesker, ja giver dem Titel og hædrende Ord saa
ligefrem, som det et Par Tusind Aar forinden sker i
Iliaden. Og Floden Donjez giver Igor Svar. Den levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
