Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - II. Den russiske Nationalliteratur. Lillerussiske og storrussiske Folkeviser. Deres Ejendommeligheder. Russisk Kærlighed. — Lomonossov, Grundlæggeren af den moderne Literatur. Hvorvidt han er typisk Russer. — Dersjavin og Klassicismen. — Holbergs Indflydelse paa det russiske Teater. — Sjukovski og Romantiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
447
Lomonossov, hvem Bjelinski har kaldt «den russiske
Literaturs Peter den Store», maatte udforme det
moderne Ruslands Sprog som Literatursprog helt
forfra. Før Peters Tidsalder havde man skrevet
Kirkeslavisk, efter den blandet Kirkeslavisk
med Russisk; Lomonossov, der som Barn havde øst
Folkesproget af den reneste Kilde, hørt det, som det
klang fra de russiske Fiskeres Læber i Archangel,
men som tidligt havde studeret Slavisk i de gamle
Kirkebøger, dannede sig med en stor Aands Sikkerhed
sit Sprog, skabte den nyere Prosastil og den russiske
Metrik og skrev de første klangfulde Vers, som findes
paa Russisk af nogen navngiven Digter.
Lomonossovs Betydning for Rusland er, som alt berørt,
nær beslægtet med Holbergs for Norden. Han har et
forbausende mangesidigt Geni, udviklet under en
næsten æventyrlig Livsførelse. Michail Vassiljevitsj
Lomonossov fødtes 1711 i en Landsby i Guvernementet
Archangei. Hans Fader var en livegen Kronbonde, der
ernærede sig som Fisker. Faderen tog ham med sig i
sin Baad, og fra sit tiende til sit sekstende Aar
strejfede den opvakte Dreng saaledes hver Sommer om
i det hvide Hav og det nordlige Ishav, modtog Indtryk
af en stor og vild Natur, prøvede Fattigmands haarde
Kamp for Brødet, saa Saltvagrker, Klostre, religiøse
Forsamlinger, og lærte den russiske Folkekarakter
i dens Renhed at kende hos Omegnens Befolkning. -
Han lærer at læse og skrive hos Landsbypræsten,
sluger som eneste ham tilgængelig Læsning et Par
gamle kirkelige Værker, erfarer at man maa kunne
Latin for at erhverve sig Kundskaber i større Stil,
flygter saa, sytten Aar gammel, hjemmefra, løber
en halv Snes Mil paa sin Fod efter et Vogntog med
frosne Fisk, der drog fra Archangel til Moskva,
bliver sat af paa Torvet dér og ved tilfældig Godhed
af en Munk faa Dage efter anbragt i en Klosterskole,
som vel kun optog Sønner af Adelsmænd, men hvor man
saa gennem Fingre med hans Afstamning. Her og en
kort Tid i Kiev er hans Fremskridt i Latin og Græsk,
i de slaviske Sprog, i Filosofi, Fysik og Matematik
et Geni’s. Da han har udlært i Moskva som i Kiev,
opnaar han den Begunstigelse at blive sendt til
Petersborger Akademiet og derfra til Tyskland, hvor
han i Marburg hører Filosofen Chr. Wolf, i Freibnrg
studerer praktisk Metallurgi og Bjergværksvæsen.
Han havde alt i Petersborg forsøgt sig i at skrive
Vers, nu prøvede han i Begejstring for den i vore
Dage udenfor Tysk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
