Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - St. Petersborg - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
St. Petersborg
Svaret. - Naar man ikke kan bevise det, maa man ikke
sige det, indvendte han heftigt. - Navnene staar paa
Cornelius Hertz’s Liste, sagde jeg, det er ikke min
Skyld, at deo franske Regering stadigt negter sig
den Liste; den har vel sine Grunde. -
Højst betegnende taaler disse Ynglinge ikke,
at man siger nogetsomhelst ufordelagtigt om de
Institutioner i fremmede Lande, der for dem staar som
de attraaværdige, uopnaaelige Idealer. Tabte de Troen
paa dem, saa var deres Forhaabninger meningsløse,
deres Livs hele Stræben bleven dem tvivlsom. Derfor
taaler de hvadsomhelst man siger dem om Rusland, men
ikke en Gang en Skemt med de parlamentariske Tilstande
i Europa. Iøvrigt tænker de meget logisk saaledes:
Maaske varer det 300 Aar, før vort Parlament bliver et
dueligt Parlament, men har vi slet intet Parlament,
saa varer det 600 Aar, og mere, før vi naaer til det
samme Trin.
Længe talte jeg den Aften med den forhenværende
russiske Militærattaché i Paris. Han er i .disse
Dage kommen tilbage fra Paris, hvor han nu paany
har opholdt sig et Aar igennem. Han var slagen
af den overhaandtagende Merkantilisme i Frankrig,
der efter hans Opfattelse snart har ædt alle andre
aandelige Magter i Landet op, og hvis Herredømme i
det saakaldte bedste Selskab og især over Kvioderne
han skildrede mig med Farver, jeg ikke kan gengive,
og med talrige Eksempler, som ikke vilde blive
troede, i Fald jeg gentog dem. - Da jeg bad ham som
Sagkyndig sige mig sin Mening om den franske Hærs
nærværende Dygtighedstrin i Sammenligning med den
tyskes, udtalte han sig, skønt alle hans Sympatier
var paa Frankrigs Side, uden ringeste Betænkning for
Tyskernes umaadelige Overlegenhed. Der er én mulig
Frelse for Franskmændene, sluttede han, i Tilfælde af
Krig med Tyskland, det er, hvis den øverste Krigsherre
i egen Person tager Kommandoen over deres Fjender. -
For Ruslands Vedkommende var han med Hensyn til
Udfaldet af en Krig saare rolig. «For det Første,
sagde han, kan Fjenden ikke underholde, ikke ernære
sine Tropper i vort fattige Land, hvor vi tilmed
brænder Alting af. For dét Andet har vi den Styrke, at
vi er Barbarer. Vore Soldater lever godt af en Føde,
ved hvilken den tyske Soldat vilde sulte ihjel - det
er Et; dernæst bliver Krigen hos os ikke Soldaterkrig,
men Folkekrig, og den menige Mand følger Driften til
at bide Struben over paa den Fjende, der sætter sine
Fødder paa det hellige Ruslands Jord.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
