- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
38

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38
Filomena

er bedre end Deres Bekendte, som kommer og besøger
Dem, saa er det naturligt, for De er bedre.

Dagen var lang. Aftenen fik Pigebarnet til at gaa for
mig. Hun kom herind efter sin Søndags-Spaseretur i
Gampagnen. Jeg sagde til hende: Skal vi læse? (I det
samme gik en Flok unge Mennesker forbi nede paa Gaden,
der havde en Harmonika og en Mængde Kastagnetter
og istemmede en Sang til Ære for Ga-ribaldi. Den
lød i al sin Simpelhed utroligt gribende; jeg var
helt smeltet). Hun svarte: Gerne. - Jeg tænkte:
Nu gælder det, om hun husker et Ord af hvad jeg
sagde igaar. Men uden videre sagde hun: Signore,
jeg har været flittig. Hun havde købt sig en ABC
og havde lært sig ikke alene at kende alle de store
Bogstaver, men tillige alle de smaa, havde desuden
lært hele Remsen udenad. Jeg blev saa forbavset,
at jeg nær var falden tilbage l Sengen. - Men hvad
er det, Filomena? De har lært at læse af en anden? -
Nej, blot af Dem i Gaar. Men jeg har i fem Aar kun
ønsket at kunne læse, og det behager mig saa meget
at kunne det. - Jeg vilde lære hende at stave.

- Jeg tror næsten, jeg kan lidt. - Og hun var
allerede saa sikker, at hun - uden foregaaende Staven
- læste en hel Side fuld af Stavelseprøver med to
Bogstaver næsten uden at fejle. Hun sagde vel ofte:
rf-a, ad eller læste /-o, o/; men Fremskridtet var
overvældende. Naar hun staver, tager hun Ordene
som gældende Virkelighed, ikke blot som Ord, og
føjer noget til f. Eks. 5-a, så, /-f, li, r-e, re,
salire alle scale (springe - ned ad Trapperne).

- Filomena, jeg kan lære Dem at læse paa tre Uger. -
Hun: Jeg har altid anset det for den største
Skam for et Menneske, ikke at kunne læse og
skrive. - Jeg fortalte hende noget om Menneskeslægtens
Fremskridt, at de første Mennesker havde været som
Dyr, ingenlunde som Adam og Eva. - Mener De, jeg tror,
at Eva spiste et Æble og at Slangen kunde tale? Non
credo niente. Saadanne Ting er ligesom maTocchi
(Tro paa onde Øjne), Tro for Pattebørn. Og uden
Overgang giver hun sig til - sempre allegra som
hun kalder sig - at synge en munter Vise. Hun har
nemlig nu et stort rødt Shavl, over hvilket hun
er yderst glad. Der kom en Bissekræmmer ved Døren;
hun sukkede dybt ved Synet af den skinnende røde
Farve; saa gav jeg hende det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free