Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Japan - Japansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Japansk
Literatur
General Go Sankei protesterer harmfuld og befaler,
at Tatar-kongens Gaver skal bringes bort. Sendebudet
svarer heftigt; men Ri Toten stræber at berolige
Manden, og for at give sine Ord mere Kraft graver
han sit venstre Øje ud med sin Daggert og rækker det
paa en Elfenbensplade til Sendebudet, der modtager
det med Ærbødighed og deri ser en Oprejsning for Go
Sankei’s Fornærmelser. -
Ghikamatsu blev som Dramatiker fulgt af Takeda
Itzumo, der skrev i det 18de Aarhundredes Midte. Men
de fleste Stykker, der tillægges ham, er forfattede
under Samarbejde med andre Digtere. Hyppigt er der
paa dette Tidspunkt i Japan fem eller seks om et
Stykke; man dannede et Udvalg, valgte en Formand,
der opgav et Æmne; i næste Møde udviklede ethvert af
Medlemmerne sine Tanker med Hensyn til Behandlingen,
og efterhaanden kom saaledes Værket i Stand, idet
Intet optoges, hvorom der ikke herskede Enighed mellem
Medarbejderne.
Hvad Roman- og Novelleliteraturen i det 18de
Aarhundrede angaar, saa fulgte den ganske i det 17des
Spor. To pseudonyme Forfattere Jisho (Latter) og
Kiseki enedes til et Firma (som Erck-raann-Chatrian)
og skrev en Masse Romaner, Fortællinger, Skitser,
der udelukkende drejer sig om Hetærernes Liv. Det
berømteste af de Skrifter, der udgik fra deres Presse,
Keisei Kintanki (1711), er saa anstødeligt i sit Æmne
som adskillige af Catulle Mendés’ Fortællinger.
Der fandt i Datiden (som i det gamle Grækenland)
næsten slet ingen Omgang Sted mellem Mænd og Kvinder
af den bedre Klasse. Kvinderne levede indelukkede,
deres Ægteskaber var ordnede for dem af Andre,
og Kærlighed i Ægteskabet var en yderst sjælden
Ting. Digterne fandt i det gode Selskab ingen Æmner,
søgte derfor til Kuruva’ernes friere Kres, der levede
i prægtige Haver og smukke Bygninger, hvis Beboerinder
havde brogede Dragter og bar en omhyggelig Opdragelse
til Skue. For en ikke altfor dybtgaaende Betragtning
tog disse Damer sig elegante og forfinede ud, og deres
Liv var rigt paa saakaldt romantiske Tildragelser.
Ved Siden af Virkelighedsskildringen trivedes ogsaa
rent fantastiske Fortællinger; saaledes forfattedes
Aar 1774 en Art japa-nesisk Galliver.
Paa dette Tidspunkt fik Japan sin store Kritiker,
hvis Navn man allevegne støder paa, Motoøri Norinaga
(født 1730). Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
