Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Det store Menneske,
Kulturens Kilde
krat. 3eg vil ikke tjene Demokratiet. Kunde jeg,
vilde jeg bruge det - til at tjene Folket*, Ord,
der afstedkom et langvarigt Spektakel samme Aften,
hvor hele Rækker blev siddende, da et Leve udbragtes
for mig, og som jeg forklarede med den Vending,
at jeg vel var overbevist om det danske Venstres
forfatningsmæssige Ret, men ikke delte dets Tro paa
Flertallet.
Protesten blev ikke nedlagt ud fra nogen Hjertekulde
eller Ligegyldighed overfor de navnløse Masser. Deres
Lidelser og den Mishandling, de gennem Historien har
været Genstand for, maa røre Dens Hjerte, der søger
at gøre sig Rede for Tilværelsens Mening og Maal,
mere end nogen Andens. Hver Enkelt i Massen kan
fortjene Deltagelse; hver Enkelt har sit Menneskeværd
og i Reglen sit betingede Værd for Omgivelserne. Naar
mange af Menneskehedens Største alligevel har udtalt
sig med Uvilje og Ringeagt om Masserne, har de
ikke dermed villet for-negte det menige Menneskes
Menneskeret. Goethe siger, at Masserne kan slaa
drøje Slag, men at deres Dømmekraft er elendigt
svag. Schiller skriver, at hver Enkelt af Mængden
kan være taaleligt forstandig; kommer disse Enkelte
derimod i Masse, bliver de straks til Dumrianer. Søren
Kierkegaard skriver: «Mængden er Usandheden*;
han mener Angerløsheden, Ansvarsløsheden. Thi naar
Massernes Lidenskaber kommer i Bevægelse, bliver som
Regel den fornuftige Enkelte overstemt, skudt til Side
eller knust. Massen er ikke l -)- l -f- l .... (indtil
Tallet paa den kommer ud) men l -f- l -f- l. - . . -
-f- x o: den Bestialitet, der udvikles hos de Enkelte,
idet de bliver Masse. Naar Civilisationens Talsmænd
føler Nødvendigheden af at udløse stedse flere af
Massen til frit, menneskeligt Liv, saa er netop
denne Nødvendighed et Vidnesbyrd om Massens ringe
menneskelige Værdi som Masse og om dens Farlighed
som Modstand mod de store Mennesker. Denne Farlighed
betinger naturligvis tillige dens Brugbarhed som
Kraft i det store Menneskes Haand, som Redskab for
hans Planer, deriblandt navnlig Planerne til dens
eget Bedste.
Det er dette Massernes Bedste, der for de fleste
tænkende Samtidige staar som Historiens eller
Menneskehedens Maal, siden den Moral, som fører Navnet
Velfcerdsmoralen, er trængt igennem. Den udmærkede
engelske Tænker Bentham opstillede i sin Tid som
det Formaal, det gjaldt om at tilstræbe, dette:
den højest mulige Lykke for det størst mulige Antal,
og Talsmændene for dette Øjemed er tilbøjelige til
at betragte den Lære, at Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
