Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Menneske, Kulturens Kilde
9
bringeisen af store Mennesker er Menneskehedens
sande Formaal, for ciet Første som stridende mod
Velfærdsraoralens Grundsætninger, for det Andet som
farlig Vildfarelse netop af denne Grund.
Bentham betragtede Nytteprincipet som Ledestjernen
for al Pligtlære. Nytteprincipet kan imidlertid
ikke afgive mere end et Regulativ, og Moralen kan
overhovedet ikke afgive andet end Regulativer.
Kant og hans talrige Tilhængere opfattede Etiken
anderledes, mente, at den gav Menneskeheden ikke
et Regulativ, roen et Imperativ., et ubetinget
Bud. Herbart ombyttede det ubetingede Bud med den
praktiske Fornufts ubetingede Bifalden af Viljen
eller Mishag ved Viljen. Filosofer af denne Art tror
paa, at der gives en Morallov og taler om denne Lov
som om et Indbegreb af ubetingede Normer. Saaledes
hævder blandt ældre Samtidige f, Eks. Steinthal, at
Etiken giver os ikke Regulativer, men en Maalestok
til Bedømmelsen af Handlinger, Maalestokken for Ros
og Dadel. Han afviser som principløs enhver Lykkelære
(Eu-daimonisme) og enhver Nyttelære (Utilitarisme);
thi, siger han, Etiken søger det for alle Mennesker
Gyldige, det for alle Mennesker Nødvendige.
Velfærdsmoralens Tilhængere troer imidlertid end ikke
selv, at deres Lære er i Stand til at give Anvisning
paa det evigt og ubetinget Gyldige.
Det Benthamske Nytteprincip var, som sagt, et
Regulativ, men det var snevert, saa snevert at
f. Eks. Kunsten faldt udenfor det som unyttig. Stuart
Mill med sin rigere og flersidigere Aand optog og
udviklede Principet videre i sin Ulilitananfsm,
som jeg 1872 har oversat og udgivet paa Dansk under
Titlen Moral grandel paa Nytte- etter Lykke-Principet,
ikke fordi jeg betragtede denne Lære som det sidste
Ord i Sagen, men fordi jeg ønskede at udbrede dens
Tankegang som Modvægt mod Martensens dengang begyndte
Kristelige Etik.
Da jeg altid har anset Lykke-Principet for et
Regulativ, vel egnet til paa det moralske Omraade
at retlede, har jeg stræbt at udvide Begrebet Lykke
saa stærkt det lod sig gøre. Efter Evne har jeg
ved en saadan Udviden forsvaret det Bentham-Millske
Moralprincip mod Angreb. Jeg kom ind derpaa i 1878
i mit Skrift Lord Beaconsfield (Se ovenfor IX,
S. 326): I sin Popanilla spotter nemlig Disraeli
Utilitarianernes Beklagen af en Befolknings faa
Fornødenheder ved at lade Helten betegne det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
