- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
11

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det store Menneske, Kulturens Kilde
11

men viser at Fuldkommenheden er den sande Lykke,
saa er disse to Personer ret enige i Hovedsagen, og
Forskellen mellem dem beror nærmest paa det Navn,
der gives det af dem anvendte Regulativ. Og paa
samme Maade: dersom man stræber, som jeg har forsøgt
det, at udvide Velfærdsmoralens Begreb saaledes, at
dette ikke bliver synderligt forskelligt fra Begrebet
Udviklings-moral, saa bliver der ingen væsenlig Strid
mellem Den, der betoner Ordet Velfærd, og Den, der
betoner Ordet Udvikling - ligegyldigt om der af ivrigt
troende Tilhængere af Fuldkommen-hedsmoralen som
Steinthal eller ivrige Talsmænd for Kulturmoralen som
Hartmann udtales en sand Afsky for al Velfærdsmoral.

Fælles for alle dem, der i en eller anden Skikkelse
hylder Velfærdsmoralen, er deres Overbevisning
om Umuligheden af at opstille en ubetinget
Pligtlære. Den Mand, som først sagde: Fiat justitia,
pereat mandiis! (Der ske Retfærdighed, selv om Verden
skulde gaa til Grunde derved!) troede paa en etisk
Lov. I Stedet derfor har de Moderne, som vi saa,
kun Regulativer at byde paa - med et ædlere Udtryk:
regulerende Idealer, med et stærkere: regulerende
Illusioner - og herpaa beror det, at denne Moral i
alle vanskeligere og lidt niere indviklede Tilfælde
lader En i Stikken.

Velfærdsmoralen lærer mig f. Eks., at Sanddruhed,
Redelighed, Paalidelighed, Hjælpsomhed i Almindelighed
har en Tilbøjelighed til at fremme menneskelig Velfærd
- hvad man ikke behøvede en Aand fra Graven til at
sige En, end ikke en Aand fra et Universitet - men
den kan i vanskelige Tilfælde aldrig lære mig om
en enkelt bestemt Handling vil have heldbringende
eller dog overvejende heldbringende Virkninger for
Menneskehedens Vel eller endog blot for et enkelt
Folks Lykke. Man tænke paa Charlotte Corday’s Stilling
til Marat. De Mænd, der majestæts-forbrvderisk afsatte
Gustav IV Adolf var overbeviste om, at Af-

V
7

sætteisen var en for Sverig og Civilisationen
nødvendig Daad. Alexander IFs Drabsmænd var
overbeviste om at Gzarmordet var en for Rusland og
Civilisationen gavnlig Handling. Dette er ikke nok
til at gøre Handlingen etisk; thi her spørges ikke
om Overbevisningen alene; men det er Moralfilosofien
umuligt at udlede en saadan Handlings Værd eller
Uværd af dens Forhold til det højeste Formaal,
Menneskehedens Velfærd. Regningen lader sig aldrig
udføre.

Med Rette hævder der/or Friedrich Paulsen, at
den almin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free