Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Menneske, Kulturens Kilde
17
en virkelig Glanstid. Han viser, at saaledes kan
selv betydelige Fejltagelser i Tidernes Løb blive
til Lykke for et Folk. Han nævner eksempelvis blandt
andre store Særsyn Napoleon I, der vel har bragt
Frankrig til Undergangens Rand, men dog maa regnes
til Frankrigs mest uomtvistelige Nationalformue, fordi
Menneskene under deres daglige Livs Graat i Graat har
en Trang til at dvæle ved Saadanne store Foreteelser i
Fortiden, der har udbredt et Lysskær til alle Sider.
Det forekommer mig, at der er Aand i denne
Betragtning. Napoleons Skikkelse og den Fart, han gav
vor Klodes Historie, har faaet Millioner af franske og
fremmede Hjerter til at svulme. Endog en Menneskeven
som Shelley brugte efter hans Død det Udtryk, at Moder
Jord havde varmet sine gamle Fingre over Gløderne
af hin ildfulde Aand. Der lader sig sikkert nok
aldrig føre noget Bevis for at den Nytte, Napoleon
har gjort Frankrig og Menneskeheden, vejer tungere
end den Skade, han har tilføjet. Men kun en Moral,
der har vingestækket Fantasien, kan anse det for
godtgjort, at det var bedre for Frankrig og Jorden,
om Historien havde været denne Skikkelse foruden.
Ved Skikkelser af denne Type, hvis Værd for
Menneskeheden kan omtvistes, bør rnan imidlertid ikke
dvæle, dersom man vil gaa sikkert og have Tilfældet
rent. Man bør da holde sig til de store Personligheder
af den først anførte Klasse.
IV
I Reglen føles ikke Spaltningen mellem den
demokratiske og den aristokratiske Betragtningsmaade,
fordi man samtidigt i Staterne gør adskilligt for
Massernes elementære Kultur og en lille Smule for
de kulturbærende Elementers Vel. Men Spaltningen
fornemmes stærkt i de ikke faa Tilfælde, hvor Valget
rejser sig mellem: fremfor Alt at lægge an paa
Udbredelsen af den indvundne Kultur og: fremfor Alt
at drive den højeste Kultur, hvortil et Folk er naaet,
i Vejret.
For Tiden er det her i Norden og sikkert mange
andre Steder Udbredelsen og Udfladningen, hvorpaa
der fremfor Alt lægges an. Det er et Udslag af den
demokratiske Strømning gennem Tidsalderen. Den er
mægtig, selv hvor den, som i Danmark, hæmmes paa
mange Maader og mest af Folk, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>