Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Det store Menneske,
Kulturens Kilde
Da Italien i det 15de og 16de Aarhundrede frembragte
Verdens ypperste Kunst, sendte Fædrene deres Sønner
i Guldsmede-lære eller i Malerlære, den enkelte Dreng
til en enkelt fortrinlig Mester i Faget. Og Drengene
gik ud af Læren som Mestere i deres Kunst, som store
særegne Personligheder. Nu, da Italien ingen bildende
Kunst har, og dets Folk har mistet selve Kunstsansen,
men det har faaet prøjsisk uniformeret Hærvæsen og
Skolevæsen, nu sender det sine unge Mænd til Sverig at
gaa i Sløjdskole, hvor Undervisningen er ens for Alle,
og hvor den endnu aldrig har fostret nogen personlig
Oprindelighed.
Er det gaaet saadan i det rige Italien, saa er det
intet Under, at det skorter paa stor Personlighed
hos os. Vi maa naa til igen at taale personlig
Ejendommelighed hos hverandre. Det er det første
Skridt. Saa maa vi naa til at kræve personlig
Ejendommelighed af hverandre. Det er det næste
Skridt.
Saa lidet tiltalende den danske Enevoldsmagt i sin Tid
var, den havde sine Fortrin for senere Tiders bedre
Tilstande. Havde Tordenskjold levet under vore Dages
demokratiske Styre og var død 29 Aar gammel, han var
ikke død som Vice-Admiral, men som Løjtnant. Maaden
hvorpaa under Enevoldsmagten Griffenfeld blev
styrtet, var Barbari; men der er noget i høj Grad
anerkendelsesværdigt i, at han i saa ung en Alder
kom til Roret. Der var i fordums Tid mere Raaderum
for det overordenlige Menneske end sidenhen. Han skal
nutildags overbevise alt for Mange om sit Værd.
Intet fornuftigt Menneske ønsker hin Tids Styre
tilbage saa lidt i Norden som i den øvrige Verden. Men
intet Menneske, der véd, hvad Personlighedens frie
og særegne Udvikling betyder for den Enkeltes og det
Heles Vel, kan uden dyb Utaalmodighed være Tilskuer
til den nuværende Tilstand og Vidne til hvorledes de
herskende Synsmaader uimodsagte breder sig.
Det er godt og gavnligt, at Kulturens Strømme ledes
gennem en Mangfoldighed af Kanaler til Millioner af
Mennesker I hvert Land; men det maa aldrig glemmes
eller tilsløres, at ene og alene den store Enkelte
er Kilden til Kultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>