- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
36

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Om Læsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 Om
Læsning

som f. Eks. Krønikernes Bog, er en Samling værdiløse,
sildige Præsteforfalskninger af historiske
Begivenheder.

Alt dette stikkes i protestantiske Lande Hvermand
i Hænde som Opbyggelsesbog - og Mangfoldige har
Aarhundreder igennem fundet virkelig Opbyggelse ikke
blot i smukke og ejendommelige Sagn, men endog i de
mindst opbyggelige Ting, som f. Eks. Fremstillingen
af, hvor ganske Kong David, skønt han var en Blodhund
og Fædrelandsforræder, var Gudherrens Mand. Menigmand
indbilder sig, at han er Forfatter til Salmer, hvori
han ikke har Lod eller Del, og som Læseren ikke fatter
Halvdelen af.

Der er Vidnesbyrd nok om, hvorledes denne Læsning
forvirrer Sindene.

Men kan saaledes end ikke denne anerkendt bedste
Bog kaldes god for Alle, hvor meget mindre da
Klassikerne! I de fleste velhavende Huse har man
de saakaldte klassiske Værker samlede i Bogskabet;
men de staar der rigtignok mest til Stads, læses
sjældent eller aldrig og fornøjer kun lidet, naar
de tages frem, fordi det rentud er et Træf, om de
begribes. Klassikerne har skrevet for en tidligere
Slægt og indeholder derfor i Reglen Noget, der er
det opvoksende Slægtled fremmed. Dette gør maaske
bedst i at begynde med de Bøger, der er skrevne for de
Nulevende. Dem forstaar Ungdommen helt, og gennem dem
gaar Vejen til Fortidens store Skribenter. Klassikerne
staar ikke sjældent i Reolerne nærmest som Vidnesbyrd
om Ejerens Upersonlighed. Han har i Reglen ikke havt
nogen personlig Forkærlighed for dem, ikke følt
sig stærkt draget til nogen Side, og ejer derfor,
hvad man i haps By, hans Stand, hans Kres plejer at
have. Vistnok vil det oftest være gode Bøger, han
saaledes har. Men det er kun i ringe Grad hans Ære;
det er ikke ham, der har valgt dem. Det er da ogsaa
mest Fortidens gode Bøger, sjældent Samtidens.

Gennemsnitsmenneskene er i Reglen fjendtligt
sindede mod nye Tanker og nye Former. Genierne har
i levende Live - hvis de ikke bliver meget gamle -
altid Flertallet imod sig. Det er ikke i ringeste
Maade at undres over, at de lever og dør ukendte;
det Forbausende er, at de undertiden anerkendes. Dette
beror dels paa den underligt tvingende Magt, hvormed
det Ypperlige virker. Det Gode har i Massen af
det Middelmaadige en ætsende Kraft; det æder sig
igennem. Mest beror det dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free