- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
51

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvindesagen
51

og lige saa uskønt er det, som kvæler, som
hæmmer og som kuer. Vi behandler vore Kvinders
Aand som Kineserne deres Kvinders Fødder, og som
Kineserne udfører vi denne Operation i Skønhedens
og Kvindelighedens Navn. En Kvinde, hvis Fødder har
vokset sundt og frit, forekommer en ægte Kineser
og især en ægte Kinesennde ukvindelig og uskøn. En
frit udviklet Kvinde synes vort smaaborgerlige Kina
at maatte blive en uskøn og ukvindelig Vanskabning,
og vore bedste Forfatteres og Digteres Indskrænkethed
har troligt forsvaret og godkendt den spidsborgerlige
Mængdes Dom. Kun Friheden og det Frie er i Sandhed
skønne. Man behøver da aldrig at frygte for, at
Skønheden skal lide noget Afbræk ved frie Tilstande
og frit Liv. Overgangen fra en ufri til en fri
Samfundstilstand vil og maa nødvendigvis som alle
Overgangstilstande frembyde megen Uskønhed; men deri
har man at finde sig. Ve det Folk, der var blevet
saa æstetisk, at det ikke vilde høre Sandheden,
fordi den skurrede i dets Øren!

Det er nutildags umuligt at vide, hvad Kvindenaturen
i dens sunde Udvikling, i dens Rigdom og Fylde er;
man faar en Anelse deromr naar man læser Saadanne
Bøger som Héloises Breve eller Leonora Ghristinas
Jammers-Minde; men saa meget er vist, at man kan
tilstede den en ganske ubetinget Frihed til at udfolde
sig, uden Fare for at den nogensinde skal tabe sit
Væsen som Kvindenatur: den saa meget omtalte og saa
lidet forstaaede Kvindelighed. Tvertimod: jo rigere
Kvinden udvikles, des mere kommer hendes Væsen for
Dagen, i des højere Grad bliver hun Kvinde.

Med Hensyn til enkelte Punkter i Formuesforholdene
og Separationsvilkaarene er der nogen Forskel paa
danske og engelske Tilstande; men den er saa ringe,
og vore egne Forhold desuden saa lidet bedre, at denne
Omstændighed paa ingen Maade kan svække Indtrykket af
Skriftet hos nogen ikke forud indtagen eller uvillig
Læser. Dog hvad siger jeg: ikke forud indtagen eller
uvillig! Som om denne Bog kunde regne paa andre end
Saadanne. Men ligemeget, jeg anbefaler den herved paa
det varmeste til de Faa, som tænker og som forstaar
at læse, som ikke affærdiger nye Sandheder med den
gængse Floskel, at de paa ,én Gang er falske og gamle,
som fremdeles véd at bevare Ligegyldigheden baade
overfor det Skær af Latterlighed, som Mis-forstaaelsen
og Slapheden altid kan kaste over nye Ideer og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free