Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Kvindesagen
ii
(November 1885)
Mill’s Bog har vist sig at være et Skrift, der sætter
Tidsskel. Det har med hidtil uhørt Styrke godtgjort
Uretfærdigheden af Kviodens lovbestemte eller af
en offenlig Mening paabudte Ude-spærring fra et
hvilket som helst Omraade, hvor hun maatte føle Lyst
og Kald til at forsøge sine Evner. Berettigelsen og
Nødvendigheden af Kvindens økonomiske Frigørelse er
neppe nogensinde udviklet med en mere overbevisende
Myndighed.
Denne Frigørelse er Hovedpunktet og for den gælder
intet Betimelighedshensyn. Hvad den politiske
Frigørelse angaar, nærmest Kvindens politiske
Stemmeret, vilde det derimod være nyttigt, skønt
vistnok ikke abstrakt retfærdigt, om et saadant Hensyn
toges, som ikke berøres af Mill. Der kan neppe herske
Tvivl om, at Kvindens Udrustning med almindelig
Stemmeret i dette Øjeblik særligt i de romanske
Lande vilde give den religiøst-politiske Reaktion et
Rygstød, som det vilde kræve Aarhundreder at bryde.
Rigtigheden af Mill’s Resultater er i Reglen
slaaende. Det er ikke nødvendigt at gaa ind paa
alle hans Forudsætninger for at billige dem, det vil
sige: være fuldt overbevist om Uretfærdigheden af en
Tiisland, der lægger Kvindens Udvikling Hindringer i
Vejen. Man kan hævde Kviodens Ret til enhver ønskelig
Frihed, Manden , nyder, uden at dele Mill’s Opfattelse
af Kvindens Stilling i den historiske og særligt i
den forhistoriske Tid. Det kan neppe betvivles, at
hans historiske Grundsyn paa Sagen er en af de ham
selv ellers saa forhadte Forhaands-Kon-struktioner,
og det vil maaske vise sig, at ud fra en anden
Bestemmelse af det historiske Udgangspunkt tager
ogsaa Fremtids-Udsigten sig noget anderledes ud.
Nyere Forskere som Bachofen, Morgan og Engels har,
forekommer det mig, godtgjort, at den historiske
Udvikling af Forholdet mellem Mand og Kvinde er
interessantere og mindre simpel end Mill i Stil
med det attende Aarhundredes Oplysnings-filosofer
tror. Han gaar ud fra, at Kvinden overalt oprindeligt
er Mandens Slavinde, og lader hende langsomt,
yderst langsomt arbejde sig op til en nogenlunde
menneskeværdig Eksistens. Men saa lige ud ad
Landevejen er den historiske Udvikling ikke sket I
store Træk synes den at være foregaaet saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
