Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindesagen
55
Hvad vi kalder Familien har gennemløbet en lang Række
af Former.*) Efter en Urtilstand med Forbindelser i
Flæng indenfor hver Stamme optræder som den ældste
.organiserede Samfunds- og Familieform: Det kødelige
Slægtskabs Familie. Her
er den indbyrdes Parring ophævet mellem Forældre
og Børn. Her er Ægteskabsgrupperne adskilte efter
Slægtled; alle Bedstefædre og Bedstemødre indenfor
Familiens Grænser er indbyrdes Mand og Kone,
ligesaa alle deres Børn; og Børnebørnene vokser op
til det samme. Brødre og Søstre, Sødskendebørn,
Næstsød-skendebørn osv. i endnu fjernere Grader
kalder alle hinanden Brødre og Søstre og er netop
derfor alle Mand og Kone med hinanden.
Det næste Trin er det, at Broder og Søster >
(som tidligere blot Forældre og Børn) udelukkes
fra kønslig Omgang med hinanden - en Følge af det
naturlige Parringsvalg, der fra oprindeligt kun at
gælde Forbindelser mellem kødelige Sødskende (det vil
sige Sødskende med samme Moder) efterhaanden fører
til Forbud af Ægteskab ogsaa mellem Sødskendebørn,
Sødskende-børnebørn osv. Saaledes dannes den saakaldte
Ptinaluafamilie. En eller flere Rækker af Søstre
bliver Kærnen i én Familie, en eller flere Rækker
af Brødre i en anden. Disse Søstre er i Fællesskab
Hustruer for deres fælles Mænd (af hvilke ingen er
deres Broder). Og ligeledes lever en Række kødelige
eller fjernere beslægtede Brødre i Fællesskab med et
Antal Koner (af hvilke ingen er deres Søster). Faa
dette Standpunkt er Børnene af Moderens Søstre ogsaa
hendes Børn, ligesaa Børnene af Faderens Brødre hans
Børn, og de er alle Sødskende; men Børnene af Moderens
Brødre er nu hendes Brodersønner og Broderdøtre
og Børnene af Faderens Søstre hans Søstersønner og
Søsterdøtre og de alle tilsammen Fætre og Kusiner.
Saavel paa dette andet Trin som paa det første er det
uvist, hvem Faderen, altid kun vist, hvem Moderen
er. Selv om hun kalder alle Børn i Fællesfamilien
sine Børn og har Moderpligter mod dem alle, véd hun
dog, hvilke Børn hun selv har født og kender dem
blandt de andre. Saavidt Gruppe-Ægteskabet bestaar,
er da kun Afstamning paa mødrene Side paaviselig og
’bliver altsaa kun Kvindelinjen anerkendt. Bachofen,
der først
*) Den nu følgende Oversigt gengiver nogle
Hovedpunkter af Friedrich Engels": Der Ursprung
der Familie, des Privateigenthums und des Staats,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
