Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
65
idet Skæbnen opfattes som forskyldt; dog er det
ikke Alvor med dette Etiske; thi selve den Skyld,
her menes, er en metafysisk.
Hvad forstaas ved en metafysisk (upersonlig)
Skyld? Er dette Udtryk ikke en Meningsløshed? Nej,
men ganske vist gør Tillægsbestemmelsen metafysisk
Skyldbegrebet saa vidt, at dette, langtfra at være
særligt tragisk eller endog blot særligt menneskeligt,
kommer til at omfatte alt Levende; thi Skylden er
som metafysisk for det Levendes Vedkommende blot det
at være til, for Menneskets det at være Menneske, og
det Tragiske det: at være Menneske, at være født, at
være det Altomfattende Livet og derfor Døden skyldig,
saaledes som der oftere spøgende siges hos Shakespeare
eller i de gamle danske Folkeviser (f. Ex. hos
Sv. Grundtvig’II, 538 F.): Du er Vorherre en Død
skyldig, eller som det med tragisk Patos klinger hos
Sofokles: Mi] cpvvai tov Sfftavxa vina loyov. (Ikke
at være til er bedre end Alt.) I samme Aand udtaler
Schopenhauer sig, naar han siger: «Enhver slider
sit Liv hen, som man udfører et Hoveriarbejde. Men
hvem har paadraget os denne Skyld? Den, der avlede
Barnet i Vellyst. Altsaa fordi den Ene har nydt,
maa den Anden leve, lide og dø. Et Menneskes Liv med
dets uendelige Møje, Nød og Kval er da at betragte
som Forklaringen og Omskrivningen af selve Avlingen
D : af den afgjorte Attraa efter Liv, hvortil endnu
hører, at Mennesket er Naturen en Død skyldig, og det
tænker med Angst og Uro paa denne Skyld . . . Vidner
alt dette ikke om. at vor Tilværelse indeholder en
Grundskyld?* I samme Aand skrev endelig Calderon: El
dellto mayor del hombre es håber nacido. (Menneskets
største Skyld er at være født.)
I denne Forstand er den tragiske Helt ubekendte Magter
sin Lidelse skyldig og betaler i Lidelsen den Skyld,
han deler med alle, men som kun, naar den indkræves
af den Store, føles som tragisk Skyld. Her hører det
Kierkegaardske Ord hen, at «det Tragiske er egenlig
det, at en uendelig Aand er manet ind i Eksistensen.*
Man maa ikke forveksle denne Betragtning af Skylden
som metafysisk med den metafysiske Betragtning af
Skylden, der finder Sted i det Komiske. Et er det
at betragte en Skyld, der virkeligt er tilstede,
blot forstandsmæssigt (eller metafysisk) som det
Uforstandige; et Andet at betragte det som det sande
Forhold i det Tragiske, at Mennesket lider for en
metafysisk o: uvirkelig, upersonlig Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
