Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
71
gelser for at bevise, at et Menneske er skyldigt’;
blot den enkelte, endeligt set maaske ubetydelige
Overtrædelse giver sammenholdt med det etiske
Ideal som Helhedsbestemmelse: Skyld. Men en
Helhedsbestemmelse var det, vi aldeles savnede. Her
indtræder imidlertid en Vanskelighed, der sprænger
ogsaa denne Betragtningsmaade af den tragiske
Skyld. Uden Helhedsbestem-melsen vil det ikke lykkes,
af enkelte, hyppigt tvivlsomme Overtrædelser ved
Sammenlægning at udbringe en Brøde, med hvilken
f. Eks. det at lide Døden er til at maale, og
betragtes Mennesket som i Grunden uskyldigt, da
er der paany intet Forhold mellem Skyld og Straf,
blot nu i modsat Retning. Thi Ulykke og overhovedet
al den Lidelse, der kommer udenfra, forslaar saa
lidet som Selvmord til at fyldestgøre for den
etiske Skyld. Juridisk afsoner man en Forbrydelse
med saa og saa mange Dages Fængselsstraf, men etisk
set soner Ulykke ikke Brøde. Den etiske Skyld som
Helhedsbestemmelse lader sig kun afsone ved Anger.
Det kunde synes, som om f. Eks. i Oehlenschlagers
Stærkodder Angeren virkeligt var opfattet som det
Sonende; men ser man nøjere til, vil man bemærke,
at det i Grunden ikke er Skyldbevidstheden,
men Forbedringen og Bedriften, Gerningen, det
Udvortes, som betones. At Anger iøvrigt slet ikke
kan fremstilles dramatisk, ses bedst af selve dette
Drama. Digteren er nødt til at lade Stærkodder kræve
saa mange Vidner paa sin Anger, nødt til at gøre hans
Anger saa offenlig, at dens Væsen krænkes.
7) Skylden opfattet som en udvortes Forbindelse af
den metafysiske og den etiske Skyld.
Læren a strandede paa Manglen af en
Helhedsbestemmelse. Læren /? giver en saadan,
men en, der, langt fra at bringe Ligevægt tilveje
mellem Skyld og Skæbne, gør den første saa tung, at
den sidste taber al Betydning, og som i højeste Grad
angriber det Tragiskes Væsen ved at berøve Helten hans
Straalekrans, saa Skinnet af hans Højhed forsvinder,
og man opdager, at det er en Angrende, der staar.
Man mindes blot Oehlenschlagers Karl den Store,
hvis Mangel især er den, at det slet ikke er
lykkedes Digteren at vise os Karl som den Store. Og
hvorfor? Fordi Syndsbevidsthed og Anger paa det
religiøse Standpunkt, hvorpaa Kongen staar - i
Stærkodder er Helten dog Hedning - er Noget
saa gennem-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
