Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Læren om det
Komiske
ikke vore egne Øjne siger her en meget betegnende
Udtryks-maade. I Saadanne Øjeblikke forvandler
Følelsen af det Latterlige sig til Latter.
Vor Betragtnings Resultat er da dette, at under
Opfattelsen af Modsigelsens Æmne trækker Iagttageren
ligesom Krog med Genstanden. Snart drager den os
over paa Klogskabens Felt, saa vi holder det Gale for
Klogt, snart drager vi den over paa Galskabens Felt
og holder det Kloge for Galt. Men selve dette Spil,
selve denne Leg er Komiken.
Her maa nu det Spørgsmaal finde sin Afgørelse,
om der i vor Latter over Genstanden er et Stænk af
Latter over os selv. Dette blev paastaaet af Jean
Paul og er forfægtet af Vi-scher. Latteren skuide
gælde den Modsigelse, at vi ved Under-skydelsen
bliver Medophavsmænd til, saa at sige medskyldige i
den Latterlighed, for hvilken vi leende beskylder
Genstanden. I en anden Forstand blev det hævdet
af Dumont, hos hvem Latteren overhovedet slet ikke
gaar ud over den komiske Genstand, der foranlediger
den. Men ved, som jeg har gjort, at bestemme
Tilstanden under den fra Genstanden udgaaende Illusion
som en svævende, som den blot mulige Dobbeltdømmen,
er man baade i Overensstemmelse med Kendsgerningerne
og sikret mod en Vildfarelse som den sidstnævnte;
ved stærkt at fremhæve det Ubevidste i Laanet har jeg
værget mig mod at komme ind paa det først betegnede
Vildspor. Thi derom er for mig saa lidet som for
Ch. Lévéque nogen Tvivl, at ligesom man ikke ler, naar
man kildrer sig selv, saaledes ler man ikke heller,
naar man føler, at man selv tilbereder sig Genstanden
for sin Latter. Her er Overgangen til Spøgen, hvormed
man vækker Andres Latter; som naar en af Selskabet
takker Værten for det smukke Maaneskin, han har
anordnet for Turen. Hvis Værten i fuldt Alvor modtog
denne Tak, da havde vi det Komiske i Virkeligheden
og ikke blot i den fremkaldte Forestilling.
Selv om nu og da en svag Fornemmelse af en Underskyden
kan spille ind med og gøre Latteren mere drillende
end ægte, saa staar det dog fast. at Latteren har
sin Retning udad mod Genstanden, ikke indad mod
Selvet. Noget ganske Andet er det, at Selvet kan
være Genstand o: at min egen Adfærd eller min egen
Stilling kan forekomme mig latterlig.
Hvori Lystfølelsen bestaar, hvorpaa den beror,
hvorledes den fremkaldes ved den komiske Genstand,
dermed er vi nu paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
