Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
133
det Rene. Tilbage staar da kun det Spørgsmaal, hvorfor
den er knyttet til Opfattelsen af det Komiske, o:
i hvad Hensigt Naturen her har anbragt en saa livlig,
kraftig og ejendommelig Velbehagsfølelse. Man kan ikke
afvise det opkastede Spørgsmaal som overflødigt uden
med det Samme at negte ethvert Natur-formaal. Vi har
set, hvorledes en Lystfølelse maatte fremgaa af den
skildrede aandelige Bevægelse, men ikke hvorfor.*)
En legemlig eller aandelig eller baade legemlig og
aandelig Lystfølelse er forenet med Alt, hvad der
tjener vort Væsens Opholdelse eller Genfrembringelse;
den er paa en Gang Drivfjeder og Løn. Vi maa følgelig
ikke se Behaget som nødvendigt Resultat alene, men
tillige som Redskab for et Formaal, som Spore, som
Lokkemiddel. Ikke som var Lystfølelsen noget Uværdigt,
som var den blot Middel eller lig en Snare, hvori
Tilværelsen fangede vor lavere Natur. Tværtimod: for
det menneskelige Væsen gives der ingen Lystfølelse,
deri" være grundet nok saa dybt i vor Endelighed og
Sanselighed, som ikke er modtagelig for uendelig
Forædling og Lutring, og som ikke med al sin
Naturlighed kan faa Aandens klare Stempel. Men
sit Hvorfor vil Fornuften ikke desto mindre have
besvaret. Saaledes ogsaa ligeoverfor Latteren.
Dens Lyst maa have et Øjemed, ellers var den ikke. Men
dette Øjemed kan i al sin Aandelighed alligevel ikke
falde udenfor Lysten; thi ellers var Lystfølelsen ikke
menneskelig, men dyrisk. Saa maa da denne Lystføleise
bestandig kunne blive sandere, renere, fuldkomnere,
og paa sit Højeste maa den hidsætte os i den ideale
Tilstand, der ikke er forskellig fra For-maalet selv.
Hvad Naturen har villet opnaa ved at gøre Opfattelsen
af det Komiske til en Fornøjelse for Mennesket og
Latteren til en Fest, der er os des kærere, fordi
den er uden al Højtidelighed, det erfarer vi først,
naar vi indser, hvad Betydning det Komiske har i det
store Hele.
Men naar man stræber at komme til Forstaaelse heraf,
ligger Faren for at fortabe sig i en flad og endelig
Betragtningsmaade nær. Det er jo nemlig utvivlsomt,
at det Komiske staar i Forhold til Ideer som det
Tilbørlige, det Naturlige, det Rette,
*) Som man ser, var Forfatteren
ubekendt med den Darwinske Tankegang.
Senere Anmærkning.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
