Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren orn det Komiske
139
en Side, fra hvilken de ikke er komiske. Al Daarskab
er tillige sørgelig, al Indskrænkethed styg,
Narren f. Eks. enten hæderlig eller godlidende
eller ulykkelig eller lumpen eller højtbegavet,
kort meget Andet end Nar. Fra dette ser Lunet bort,
det drager det Komiske ud og lader Slakkerne blive
tilbage. For Lunet bliver selv den længste Forlovelse,
der af alle vise Mænd og Koner saas som en sørgelig
Nødvendighed og virkeligt ogsaa var det, pludseligt
til den løjerligste Latterlighed.
Men er nu Lunets Opfattelse mere end en Stemning,
bliver den til et fortsat Syn, en alvorlig Stræben,
da staar vi paa det Punkt, hvor Modtageligheden
bliver frugtbar og hvor Poesien bryder frem med
Genfremstilling i Billedet, med kraftig For-vrængen,
med fri og dristig Forbilled- og Sindbilledkunst. Og
som Tragedien efter Aristoteles’s bekendte Udtryk
virker til en Lutring af de til denne Kunstart
svarende Lidenskaber: Medlidenheden og Frygten,
saaledes foraarsager Kunstens Komik en Renselse og
Lutring af Latterens Lystfølelse til det Skønnes
Forherligelse og alle Idealers Triumf.
Saa genfrembringer da Kunsten paany Komikens
føromtalte Krese, den fremstiller digterisk det
Latterlige fra nederst til øverst, den forædler det
gennem alle Former fra Pantomimens til det fineste
Lystspils. Og trods det Forholdsvise, der svarer til
Tilskuernes Dannelsesstandpunkt, forener Kunsten
dog alle Standpunkter, agter ingen Forskellighed,
men henvender sig blot til Mennesket i os. Der gives
ikke én Kunst for Haandværkeren og én for Købmanden,
ikke én for Bønder, en anden for Borgere, en tredje
for Fyrster, men én for Alle. Forsaavidt man vilde
indvende, at vi dog i Danmark har set en Komedie
særligt beregnet for Studenter trives og komme i Flor,
da beror dette kun paa, at Studenterstanden - med
Rette eller Urette - betragtedes mindre som en Stand,
end som et Standpunkt, som det højere Standpunkt,
fra hvilket Begrænsningerne oversaas. Dette var vel
neppe ubetinget til Poesiens Gavn, men det kan dog
ikke sammenlignes med Frembringelser som den Scribeske
Komedie i Frankrig, der udtrykkeligt stempledes som
en Komedie for Borgerskabet; thi denne hyldede netop
visse ganske bestemte Standsfordomme, forkyndte netop
en vis bestemt indskrænket Standsmoral og spottede
Alt, hvad der vilde være denne Stand for nærgaaende,
og som kunde skræmme den op af dens mage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
