Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanker ved Aarhundredskiftet
143
Opstandene er allevegne politiske, der kæmpes for
Folke-frihed. Standsinteresserne er glemte eller
tilbagetrængte. En eneste hellig Lue gennemgløder de
ledende Aander og de kæmpende Masser.
I national Henseende blev Aar 1848 lidet opnaaet;
ikke én af de undertrykte Nationer blev fri. Ja
de Stater, der var kunstigt sammensatte af mange
Folkeslag som Østerrig, gik hærdede og forhærdede ud
af Krisen. Men skønt Reaktionen allerede i Slutningen
af 1848 havde sejret allevegne, havde Opstandene
vakt en saadan Forfærdelse, at Enevældens Tid fra nu
af principielt var forbi i de civiliserede Stater,
I de fleste Lande udstedtes Forfatninger, oprettedes
Parlamenter. Magthaverne omgav sig i det mindste
med Skinforfatninger. Og i de følgende Aar samles og
enes nogle Nationalstater, store Lande som Italien
og Tyskland (mellem 1859 og 1871), Smaastater som
Rumænien eller Bulgarien.
I Aarhundredets Løb har alle de for 50 Aar siden
oprettede Parlamenter skuffet de Forhaabninger,
man stillede til dem.
I Marts 1871 udbrød i Paris den første store
socialistiske Revolution - den Begivenhed, som
stærkest har paavirket europæisk Politik indtil
nu. Skrækken for Forsøgets Gentagelse lod Borgerskabet
i alle Fastlandets Hovedriger slaa om fra Frisind
til Bagstræv.
To Forventninger beherskede dernæst længe
Aarhundredets sidste Menneskealder.
Først den Forventning, at Frankrig vilde forsøge
Tilbageerobring af de to tabte Provinser, og, da
baade Tyskland og Frankrig indgik mægtige Forbund,
syntes en Verdenskrig stadigt forestaaende.
Den er udeblevet.
Dernæst den Forventning, at det 1871 rejste sociale
Spørgsmaal vilde optage alle politisk tænkende
Menneskers Sind ved Aarhundredskiftet. Man ventede
den sociale Revolution.
Den er udeblevet.
Hvorfor? Fordi, som Gustaf Steffen træffende
har vist, den indre Spænding i Hovedlandene blev
slappet ved den Spænding udadtil, som indtraadte
ved disse Landes heftige Trang til nye Markeder,
nye Udvandringsomraader og nye Kolonier. Alle
Hovedlandene røbede paa én Gang et Udvidelsesbehov
og en Udvidelses-kraft, , som Faa eller Ingen havde
anet. - Man studsede, da i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
